Lyt til artiklen:

Nye tal viser behov for mere grøn omstilling og flere faglærte i Europa

00:00
Hastighed: ???x
02:45

Abonnementsartikel

Et stort flertal af europæerne bakker i en ny undersøgelse op om den grønne omstilling. Skal man nå det målet, kræver det langt flere faglærte.

EU's meningsmålingsenhed Eurobarometer har netop offentliggjort en ny undersøgelse blandt alle Europas befolkninger om blandt andet den grønne omstilling. Tallene taler deres klare sprog. Omkring otte ud af 10 europæere mener, at vedvarende energi i det lange løb kan få energipriserne til at falde.

Samtidig opfordrer et stort flertal på 85 procent af europæerne til, at EU skal investere massivt i solenergi og vindenergi. Her ligger Danmark i den absolutte top, når det gælder opbakningen til grøn energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt danskerne er det nemlig hele 94 procent, der mener, EU skal investere massivt i vedvarende energi. I Dansk Metal, som repræsenterer industriens ansatte i Produktionsdanmark, er der stor opbakning til europæernes klare tale:

- Europa har en historisk mulighed for at gå forrest i den grønne omstilling. Globalt ser vi, at både USA og Kina tager syvmileskridt i retning af at sætte sig på fremtidens grønne industri. Det er helt afgørende for både klimaet og europæiske arbejdspladser, at Europa sætter turbo på udbygningen af vedvarende energi og sørger for at holde grønne industriarbejdspladser på europæiske hænder", lyder det fra Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen i en pressemeddelelse.

rich-media-2
Dansk Metals EU-chef, Johan Moesgaard Andersen. Pressefoto.

Arbejdskraften mangler overalt

Desværre har både Danmark og Europa en akut udfordring med mangel på faglærte til at bygge den grønne omstilling. I Danmark viser tal fra COWI, at vi har brug for yderligere 116.000 årsværk alene i industrien, hvis vi skal nå målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 70 procent i 2030.

Den udfordring oplever de andre lande i EU også. Ifølge den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed ELA er blandt andet smede og svejsere på top-10 over de professioner, hvor der er størst mangel i Europa. Det kræver handling både i Danmark og EU ifølge Dansk Metal:

- Danmark og Europa kommer ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi får uddannet langt flere faglærte. Der er taget små skridt i den rigtige retning blandt andet med regeringens uddannelsesreform fra juni måned, men der er brug for en langt mere omfattende indsats over hele Europa for at styrke erhvervsuddannelserne og sikre flere faglærte. Det er jo dem, der skal bygge vindmøllerne og producere varmepumperne, slutter Johan Moesgaard Andersen.