Lyt til artiklen:

Ny handlingsplan skal forebygge arbejdsulykker

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Abonnementsartikel

Der sættes også ind med en helhedsindsats over for virksomheder i de tre brancher, hvor over halvdelen af dødsulykkerne sker.

Alt for mange kommer fortsat alvorligt til skade på arbejdet.

Sidste år mistede 43 livet, hvilket er det højeste antal dødsulykker siden 2008. Derudover blev der i 2022 anmeldt cirka 46.500 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet, der ikke er relateret til Covid-19.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med arbejdsmiljøaftalen fra marts i år blev der afsat 31,2 millioner kroner i perioden 2023-2026 til en helhedsorienteret indsats mod arbejdsulykker.

Forligskredsen bag arbejdsmiljøaftalen er nu blevet enige om en konkret handlingsplan, der skal fremme en sund sikkerhedskultur og forebygge de meget alvorlige arbejdsulykker. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet i slutningen af juni.

Følger op på anbefalinger

Handlingsplanen følger op på Arbejdsmiljørådets anbefalinger og skal understøtte målet om at reducere antallet af ulykker frem mod 2030. Det er som aftalt i trepartsaftalen om prioriterede nationale mål for arbejdsmiljøindsatsen.

Alle skal sikkert hjem fra arbejde

Se også:

Alle skal sikkert hjem fra arbejde

Med handlingsplanen bliver der nedsat en ekspertgruppe, der skal sikre ny viden om årsagerne til, at de alvorligste ulykker sker.

Ekspertgruppens nye viden skal fremover bidrage til, at man kan blive bedre til at forebygge de arbejdsrelaterede dødsulykker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Redskaber og værktøjer

Beskæftigelsesministeriet oplyser, er der også bliver sat ind med en helhedsindsats mod arbejdsulykker over for virksomheder i de tre brancher, hvor over halvdelen af dødsulykkerne sker.

Det drejer sig om Landbrug, Skovbrug og Fiskeri, Transport af gods og Bygge- og anlægsbranchen.

Gravearbejde er gravalvorligt

Se også:

Gravearbejde er gravalvorligt

Derudover bliver der i yderligere fire brancher udviklet vejledning, redskaber og værktøjer, som arbejdspladserne kan bruge i arbejdet med at forebygge arbejdsulykker, lyder det.

De fire brancher er: Metal og maskiner, Slagterier, Politi, beredskab og fængsler og Vand, kloak og affald.

Nyt forskningsprojekt skal reducere faldulykker på arbejdspladsen

Se også:

Nyt forskningsprojekt skal reducere faldulykker på arbejdspladsen

Indsatserne skal understøtte arbejdsmiljøorganisationernes arbejde med virksomhedens arbejdsmiljø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder ikke mindst arbejdsmiljørepræsentanternes rolle i samarbejdet på arbejdspladsen, skriver Beskæftigelsesministeriet.