Lyt til artiklen:

Ny forhandler af Metsjö-vogne

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Abonnementsartikel

K. Svenningsen Maskiner fra Salling bliver forhandler af Metsjös vognprogram.

Den svenske vognproducent, Metsjö, har fået ny forhandler i Danmark. Fremover skal K. Svenningsen Maskiner sælge vognene, der bliver produceret til både landbrugs- og entreprenørsektoren.

Et af fokusområderne bliver kroghejsevogne, der til stadighed vinder større udbredelse blandt entreprenører og hos landmænd, der sætter pris på fleksibilitet. Metsjö kan matche de fleste behov på området, for firmaet har et utroligt bredt program i kroghejsevogne. Den mindste model kroger 12 tons, og derfra går det op til 34,5 tons med eller uden tip.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kroghejsevognene leveres med 2, 3, eller 4 aksler, men kunderne kan også få en kroghejsevogn med bælter og en teknisk mulig last på 36 tons. De kan også fås med fabriksmonteret kranfæste, hvis der er behov for det.

Karsten Svenningsen fortæller, at man allerede har fået to kroghejsevogne hjem - og solgt dem - så nu venter firmaet på den næste leverance, så man med lidt held kan få den med til Have & Landskab i Slagelse.

- Metsjö kroghejsevogne er meget robuste og nemme at arbejde med, og så fås de med hydraulisk affjedring, hvilket giver kunderne ekstra kørekomfort og en række fordele, når der kroges eller tippes, forklarer Karsten Svenningsen.

Han vil dog ikke lagerføre alle Metsjös vogntyper, men vil udover kroghejsevogne også arbejde målrettet med Metsjö entreprenørvogne.