Lyt til artiklen:

Rototilt-koncept på vej til mindre gravemaskiner

00:00
Hastighed: ???x
02:01

Abonnementsartikel

Rototilt Control er et nyt produktkoncept fra Rototilt med tiltrotatorer, joysticks og et nyt styresystem, som nu kommer ud til endnu flere gravemaskiner.

Rototilt Control blev lanceret sidste år med styresystemet RC System, håndtagene RC joysticks og tiltrotatorserien RC Tiltrotators. Med den nye app RC Connect, som også er en del af konceptet, bliver det ligeledes muligt at få fjernsupport i marken. Siden lanceringen i 2022 er der blevet udvidet med flere og flere modeller. Rototilt fortæller nu, at tiltrotatoren RC3 til gravemaskiner mellem 6-12 ton også vil blive inkluderet i opsætningen.

- Næste skridt for produktplatformen Rototilt Control er for kompakte maskiner, og her er RC3 først ude, siger produktchef Sven-Roger Ekström, Rototilt, og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Kompakt-segmentet er vokset mere og mere de seneste år. Med plads beregnet til gravesystemet og forbedret hydraulik kan RC3 tilbyde endnu større præcision til netop mindre gravemaskiner.

De nye tiltrotatorer i RC-serien anvendes sammen med styresystemet RC System. Den nye skærm og funktioner til sikkerhedslås kan ifølge produktchefen give store fordele, især fordi sikkerhedsløsningen SecureLock indgår som standard.

- Sikkerhed på arbejdspladsen betyder alt. SecureLock er baseret på en patenteret løsning med elektroniske sensorer i sikkerhedslåsen og opfylder de høje sikkerhedskrav i EN474. Det faktum, at SecureLock indgår som standard i RC-serien, og at skærmen i RC System har indbyggede knapper til styring af låsecylinderen, er et vigtigt skridt i vores produktudvikling, siger han.

Salg af RC3 er planlagt til 6. oktober 2023, og ifølge Rototilt forventes der flere lanceringer i fremtiden.