Lyt til artiklen:

Cykelviden guider fremtidens anlægs-investeringer

00:00
Hastighed: ???x
02:59

Abonnementsartikel

Et nyt digitalt værktøj samler viden om danskernes cykelvaner. Det skal guide fremtidens investeringer.

Hvor mange kilometer cykler vi her til lands? Går det stadig ned ad bakke med at få børn til at tage den tohjulede i skole? Og hvor meget cykelsti er der for hver indbygger i Silkeborg Kommune?

Disse og en lang række andre cykelrelaterede spørgsmål kan du nu få svar på i Det Nationale Cykelregnskab. Det er navnet på et nyt digitalt værktøj, der samler alle tilgængelige data om danskernes cykelvaner på én hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det Nationale Cykelregnskab kommer til at danne et godt udgangspunkt for dialogen om kommende investeringer i cykelinfrastruktur, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Der sættes løbende gang i cykelprojekter både fra statens og kommunernes side, og med cykelregnskabet kan der sættes ind meget præcist der, hvor der er potentiale for forbedringer.

Stærkt trafikerede kryds bliver bygget om

Se også:

Stærkt trafikerede kryds bliver bygget om

Der er afsat tre milliarder kroner til cykelprojekter i infrastrukturplanen. De penge vil ministeren have omsat til så mange kilometer på cyklerne som muligt. Det skal viden fra cykelregnskabet hjælpe med.

Gratis viden

Cykelregnskabet fik premiere torsdag og er gratis for alle danskere med interesse i at følge udviklingen inden for cykling. Bag projektet står Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, som hører under Vejdirektoratet.

- Vi er superglade for, at cykelregnskabet nu er klar, siger Marianne Foldberg Steffensen, som er afdelingsleder i Vejdirektoratet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Tanken er jo at lave denne her vidensportal, hvor alle med lyst og interesse for at vide mere om cykling i Danmark kan gå ind og finde lige den viden, som de står og søger. Det kan forhåbentlig være med til at øge vidensgrundlaget og starte nye samtaler og diskussioner om cykling og på den lange bane måske endda få endnu flere til at hoppe på sadlen, siger hun.

- Når vi stiller et vidensredskab som dette til rådighed, så er det ikke, fordi vi er ude på at servere alle analyserne for folk og fortælle, hvordan verden ser ud. Vi formidler og visualiserer bare den viden, der er, og så må man selv tage den derfra. Alt bliver lagt på bordet, og det digitale værktøj gør det nemt at lave sammenligninger på tværs af aldersgrupper, regioner og kommuner. Vi håber, at cykelregnskabet vil blive brugt af fagfolk, men også af journalister og studerende, siger Marianne Foldberg Steffensen.

Det Nationale Cykelregnskab er primært bygget op omkring eksisterende viden, men også tal og statistik, som ikke tidligere har været tilgængelig for offentligheden.

Blandt de mange kilder er Danmarks Statistik, Transportvaneundersøgelsen, Den Nationale Cyklistundersøgelse, Vejdirektoratets ulykkesstatistik og opgørelser fra Danske Cykelhandlere og DSB. Datakilderne vil blive opdateret hvert år.