Lyt til artiklen:

Stærkt trafikerede kryds bliver bygget om

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Abonnementsartikel

Nye svingbaner skal forbedre fremkommeligheden og sikkerheden i to af kommunens mest trafikerede kryds.

To kryds i Assens Kommune byder ofte på længere rejsetid, når bilisterne kører til og fra Vissenbjerg på det centrale Fyn - især i myldretiden.

Men snart kommer trafikken til at glide lettere. Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Middelfartvej er en af de helt store færdselsårer i Assens Kommune, hvor der dagligt kører mange bilister, fortæller formand for Miljø, Teknik og Planudvalget i Assens Kommune, Jens Jakobsen.

- Med ombygningen af de to kryds får vi gjort det nemmere og mere sikkert at komme ind og ud af Vissenbjerg i myldretiden, siger han i pressemeddelelsen.

Vejarbejde året ud

Det første kryds, der kommer under kærlig behandling, er krydset Nørregade og Middelfartvej.

Når ombygningen er færdig, vil bilisterne fremover blive guidet af et signalanlæg med tilhørende svingbaner.

Herefter er det krydset Søndersøvej og Middelfartvej, der står for tur. Også her er der pres på krydset, hvilket også betyder trafikalt pres op omkring Vissenbjerg Skole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Munck ruller maskinerne ud på E45

Se også:

Munck ruller maskinerne ud på E45

For at sikre et bedre flow igennem krydset og mindske risikoen for uheld, vil der blive udført svingbaner og separat-regulering af alle venstresvingende i krydset.

Derudover vil der også blive etableret en cykelsti på Søndersøvej fra krydset til rundkørslen ved Duedal Huse med del af overskudsjorden fra arbejdet i Nørregadekrydset.

Gorm Hansen anlægger svingbaner og fortov

Se også:

Gorm Hansen anlægger svingbaner og fortov

Vejarbejdet går i gang i uge 20 og vil foregå året ud. I den periode vil der være forskellige hastighedsbegrænsninger og enkelte omkørsler i forskellige perioder, lyder det.

Det er Myllerup Entreprenør, som har vundet opgaven på ombygningerne og cykelstierne, oplyser Assens Kommune.