Lyt til artiklen:

Rekordregnskab fra Pankas

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Abonnementsartikel

Bundlinjen hos den danskejede asfaltkoncern steg med 50 procent i forhold til 2022.

Asfaltkoncernen Pankas havde et godt 2023, faktisk så godt at bundlinjen steg til ny rekord. Således viser resultatet før skat hele 75,78 millioner kroner mod 51,11 millioner året før.

Også toplinjen gik en smule i vejret. Nettoomsætningen i ind- og udland steg fra 1,556 milliarder kroner i 2022 til 1,733 milliarder sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For de danske aktiviteter i Pankas var der ligeledes en solid fremgang i 2023 og med en meget tilfredsstillende omsætning og indtjening.

- Vi er meget tilfredse med det regnskab, som vi præsenterer i dag. De økonomiske resultater viser med stor tydelighed, at vores strategipunkter med fokus på økonomistyring, ressourceallokering og et ekstraordinært fagligt fokus, har båret frugt, fortæller direktør Kim Krøis i en kommentar til regnskabet.

Medarbejderne er stjerner

En anden og ifølge direktøren særdeles væsentlig årsag til resultatet er medarbejdernes store og uovertrufne engagement.

- På tværs af hele Pankas gør vi en stor dyd ud af at give alle medarbejdere stort ansvar. Det skaber rammerne for at blomstre. Den frihed har vores ansatte grebet, og de er de sande stjerner i forhold til resultatet. Med dedikation og passion i højsædet er der skabt et hav af gode relationer til vores kunder, og det er vigtigt - for som vi siger: Det job vi laver i dag, er billetten til det job, vi skal lave i morgen, siger direktøren.

I 2024 forventer Kim Krøis uændrede konkurrenceforhold i Danmark og dermed også et fornuftigt driftsresultat for året.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Generelt set ser vi et roligt opadgående asfaltmarked i Danmark, og vi er derfor fortrøstningsfulde i forhold til resultatet for det kommende regnskabsår. Målet er at holde snuden godt i sporet, og her skal vi fortsætte vores arbejde med effektivisering af driften - herunder energibesparelser på fabrikker, entrepriser og kontorer, siger han.