Ifølge TV2 Nord er der fundet rester af stolper, brønde og latriner på en byggegrund, der er cirka 2000 kvadratmeter, som Nibe Entreprenør & Transport ville opføre rækkehuse. Det betyder, at entreprenøren er blevet præsenteret for en ekstra regning på cirka tre millioner kroner.

Den store ekstraregning kommer på baggrund af Aalborg historiske Museum, der er kommet med prisen på udgravningen, og en lov, som blev gennemført i 2003 med blandt andre Venstre ved regeringsmagten.

Dengang skrev den daværende erhvervsminister Bendt Bendtsen blandt andet:

Formålet med omlægningen er, at der i tilknytning til såvel offentlige som private jordarbejder blev etableret et økonomisk incitament for den anlægsansvarlige til at inddrage museerne så tidligt som muligt i anlægsprocessen.

Standsning af arbejdet

Regeringen henviste til, at enhver borger kan indhente oplysninger om tilstedeværelsen af kendte fortidsminder på et givet areal på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside i registret over Fund og Fortidsminder:

- Museumslovens bestemmelser indebærer, at hvis man under et jordarbejde støder på fortidsminder, skal arbejdet indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal anmeldes. En overtrædelse af lovens standsningspåbud medfører en standsning af jordarbejdet og en politianmeldelse. Jeg er af den opfattelse, at en eventuel revision af Museumslovens bestemmelser om finansiering af arkæologiske undersøgelser må afvente de erfaringer, der i de kommende år gøres i de berørte erhvervskredse og Kulturarvsstyrelsen, skrev Bendt Bendtsen blandt andet.

Fra flere sider er der peget på, at gravelysten blandt museerne er steget kraftigt, efter at de fik mulighed for at lade private bygherrer finansiere udgravninger, og der har også været kritik af, at udgifterne er meget høje i forhold til opgaverne.

- Når man ikke selv skal betale, er der en tendens til, at det bliver vældig dyrt. Og skal der en bevilling til i forbindelse med en finanslov, skal man huske at stille spørgsmålene; Hvad går pengene til og kan det gøres billigere, siger tidligere kulturminister Bertel Haarder til Dagens Byggeri.

Han mener, at lovgivningen eksempelvis rammer entreprenører, der uden egen skyld har investeret i noget, hvor der viste sig at være en regning, de ikke havde forudset

- Der er kun en løsning, at der afsættes et beløb til at kompensere de pågældende helt eller delvis. Det var de overvejelser, jeg havde som kulturminister, siger Bertel Haarder til Dagens Byggeri.

Urimeligt

Erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, Torben Liborius, kalder sagen fra Nibe et eksempel på noget både urimeligt og uhensigtsmæssigt.

- Vi har så sent som inden jul rejst spørgsmålet i regeringens rådgivningsorgan Virksomhedsforum for enklere regler. Dansk Byggeri mener, at de pågældende regler om arkæologiske udgravninger grundlæggende bør laves om. Det er i samfundets interesse, at vores fortid bliver gravet ud, og derfor bør samfundet påtage sig den dermed forbundne udgift. Det skal ikke være den grundejer, der tilfældigvis støder på noget, siger Torben Liborius til Dagens Byggeri.

Frikendte områder

Torben Liborius mener, at der med de nugældende regler er en risiko for, at mange projekter ikke bliver gennemført.

- Det skal jo ikke være en risiko, hvis der findes noget interessant. Men sådan er det i dag. Vi har derfor et forslag om, at kommunerne skal sætte fart i en proces, der frikender områder for arkæologiske risici. Har det lokale museum været ude og vurderet, at man godt kan gå i gang med et byggeri, skal der være en tidsfrist, hvor det kan besluttes, om der alligevel er fundet noget så interessant, at det skal graves ud, eller om det er noget, der allerede er fundet magen til mange andre steder. Det sidste er jo det, der oftest sker. At det, man finder, er der rigeligt af på museerne i forvejen, slutter Torben Liborius.