Abonnementsartikel

Ivarssons i Metsjö lancerer MetaFlex 50-65 kroghejsvognen, der er baseret på et skiftesystem, som giver en forbedring på 22 procent.

Kroghejsen er baseret på den nye generation af skiftesystemer, som giver en markant kapacitetsforøgelse. Dermed er Metaflex 50-65 nu i stand til at klare kasselængder mellem 5 og 6,5 meter. Men det er også lavet sådan, at oliemængden er forøget, og det giver sig udslag i, at den har en skifteproces, der er 50 procent hurtigere end det, man selv havde før. Denne forøgelse medfører ifølge Metsjö, at man med en MetaFlex 50-65 nu kan skifte 40 procent hurtigere, end de andre kroghejsvogne der er på markedet.

Alle containere

Med den nye kroghejs er det nemt at ændre krogens højde mellem 1450 og 1570 millimeter, og det betyder, at alle containerkasser bygget i henhold til den europæiske standard kan skiftes. Kroghejsvognen er bygget i tre forskellige modeller end enten balancebogie og to eller tre aksler med hydraulisk bogie.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi vil vise den nye kroghejsevogn på Agritechnica messen i bygning 4 på stand nummer 29.

Anders Ivarsson

Større ydelse

Skiftesystemet er en ny generation, hvor tippecylinderen arbejder mod en separat skiftecylinder, og dermed er der ikke behov for en så stor skiftecylinder i forhold til det, der var i den tidligere generation. Vægten er herved mindsket med omkring 500 kilogram, og tippeprocessen er også blevet hurtigere, da olien ikke skal pumpes retur under nedsænkningen af krogarmen.

Kompatibilitet

Anders Ivarsson fra Ivarssons i Metsjö fortæller, at alle kroghejsvogne kan forsynes med Metsjö multitræk, 1360 / 1460M græssnitter og Bruks flishugger 605.

- Med de nye kroghejs kan vi tilbyde landmænd og entreprenører en endnu højere ydeevne. Kroghejsen kan i princippet tage alle almindelige typer containere, og både skift- og tiphastigheden er mindsket betydeligt, siger Anders Ivarsson.