Abonnementsartikel

Maskinteknik bringer henover nytåret en portion indlæg fra nogle af branchens fremtrædende aktører, hvor de ser tilbage på 2020 - og frem mod 2021. Dette indlæg kommer fra maskinforretningen Ib E. Mortensen, hvor indehaverne Leo og Ilse Thomsen samt maskinhandler Peter Holm sætter ord på.

Hos Ib E. Mortensen har 2020 været et skelsættende år med meget stor vækst i salget af nye minigravere samt nye rendegravere.

Vores Eurocomach minigravere har for alvor bidt sig fast hos de danske entreprenører - ikke mindst takket være en dedikeret indsats af alle vores fem forhandlere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fyldt ordrebog hos entreprenøren

Det højere rådighedsbeløb i de danske husholdninger har fyldt ordrebøgerne hos de af vores kunder, som primært udfører entreprenørarbejde for private. Og det har haft en positiv effekt på investeringslysten og appetitten på at anskaffe sig nye maskiner.

Nyansættelse

Som en naturlig konsekvens af den store travlhed har vi styrket organisationen på salgs- og ledelsesområdet, og vi forventer desuden at styrke organisationen yderligere i 2021.

Så den 1. november 2020 startede Peter Holm som maskinhandler i Kastbjerg. Peter er med til at styrke salgsindsatsen - herunder også support til vores Eurocomach-forhandlere.

Ingen rejser til Italien i 2020

Samarbejdet med producenten af minigraverne er tæt - og vi plejer altid at besøge fabrikken i Italien mindst et par gange om året. Men i 2020 har vi måttet klare det med telefon og online møder.

Minigraverfabrikken i Italien har været ramt af nogle restriktioner på grund af Covid-19, så derfor har produktionskapaciteten været lidt under pres. Når vi samtidig oplever stor vækst i salget, har vi skullet sno os lidt for at have nok maskiner på lager. Med lidt held og snilde er det heldigvis lykkedes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventer et travlt 2021

For 2021 forventer vi at fastholde det høje aktivitetsniveau fra 2020. Det skyldes blandt andet, at Eurocomach introducerer flere nyheder i 4-6 tons klassen - herunder tre nye modeller med triple bom, de såkaldte TR modeller. Triple bom modellerne har ekstra stor gravedybde og rækkevidde i forhold til monobom modeller og kræver mindre plads.

Ydermere tager vi en ret stor ordrebeholdning med over i 2021.

Håndtrykket mangler

For Ilse Thomsen, der jo har fået kundeplejen ind med modermælken af sin far, Ib E. Mortensen, så har det med covid-19 udfordret værdisættet: Her i Kastbjerg har vi altid haft tradition for at hilse på kunden med et fast håndtryk. Det er her i 2020 erstattet af et rungende "velkommen til" - og så har vi ellers bare sørget for at holde en god afstand til hinanden. Så det har været relativt let for os at imødekomme myndighedernes anvisninger på Covid-19 området, og det har således kun i begrænset omfang påvirket vores dagligdag.