Lyt til artiklen:

Ny asfalt ved betalingsanlæg til Storebæltsbroen

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Abonnementsartikel

Pankas har færdiggjort asfaltudlægning ved betalingsanlægget til Storebæltsbroen.

I alt 1000 tons asfalt er blevet lagt ved betalingsanlægget til Storebæltsbroen. Pankas har stået for at asfaltere de 12 kørebaner, og entreprisen blev afsluttet i strålende solskin.

Arbejdet med at fræse og udlægge den 160 grader varme asfalt har pågået siden starten af oktober måned, og har ind i mellem været udfordret af det skiftende efterårsvejr. For at overholde tidsplanerne har arbejdet foregået på alle tider af døgnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Asfalten, der er blevet udlagt, er SMA11, som er den hårdeste type asfalt, og det er på grund af den daglige belastning fra de mange tusinde krydsende bilister, at man har valgt den type asfalt.

Ved oprettelse af kørebanerne har der været fokus på klimaforholdene i form af nye riste, der er monteret midt i kørebanerne, så vandet kan løbe væk under kraftige regnskyl.

Som altid er der stort fokus på sikkerheden og i forbindelse med entreprisen var der heldigvis mulighed for at arbejde i aflukkede kørebaner, så holdets seks mand var skånet for tæt kontakt med de mange biler.