Lyt til artiklen:

Nordjysk nedbryder har fart på væksten

00:00
Hastighed: ???x
03:09

Abonnementsartikel

Titan Nedbrydning A/S blev stiftet for fem år siden og beskæftiger nu mellem 110 og 120 medarbejdere.

For nylig fik Aalborgbaserede Titan Nedbrydning A/S besked om, at virksomheden nu er kåret som Børsen Gazelle 2022, hvilket vækker en vis stolthed over, at det går godt.

Det fortæller Heino Sørensen, som er medejer af virksomheden sammen med kollegaen Morten Rytter, til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er dejligt. Det er tegn på, at det går fornuftigt, til trods for at vi har vækstet så voldsomt, som vi har, siger Heino Sørensen.

Dagbladet Børsen uddeler hvert år gazellepriser til hurtigt voksende danske virksomheder.

Medarbejderne gør det muligt

Titan Nedbrydning A/S blev stiftet i 2017 og nu - fem år senere - beskæftiger virksomheden mellem 110 og 120 medarbejdere.

- Vi har nogle gode folk ude i marken, men også i administrationen, der sørger for, at der er styr på baglandet, og vi har nogle dygtige tilbudsberegnere, der sørger for, at vi bliver ved med at have ordrer inde, fortæller Heino Sørensen.

At virksomheden nu kan kalde sig Børsen Gazelle 2022 ville ikke være sket uden medarbejderne, understreger medejeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er medarbejderne, der gør, at det hele er muligt, og vi er dybt taknemmelige for deres indsats, siger Heino Sørensen.

Fortrøstningsfulde de næste år

Nedbryderen arbejder især med nedbrydningsopgaver i forbindelse med renoveringsopgaver, som ikke kun fordeler sig i det nordjyske men i hele landet.

- Vi har været dygtige til at bibeholde de relationer, vi har haft fra vores mange år i branchen, og så har vi været gode til at få nogle nye relationer også og bibeholde dem, fortæller medejeren og fortsætter:

- Når vi først har fået en kunde ind, ender det tit i et langvarigt samarbejde. Det er jo det, der gør, at vi er blevet flere og flere på grund af den efterspørgsel, der har været.

Nordjysk nedbryder opruster til tungere opgaver

Se også:

Nordjysk nedbryder opruster til tungere opgaver

Derudover arbejder virksomheden også med et fokus på at genbruge frem for at genanvende byggematerialer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksempelvis har de for nylig haft et projekt, hvor de genbrugte betonelementer som fundament til et orangeri i Frederikshavn.

Som noget forholdsvis nyt åbnede Titan Nedbrydning A/S også deres første genbrugsbutik lige inden sommerferien i år, hvor fra de sælger genbrugte byggematerialer.

- Det er ikke der, indtjeningen ligger, men det er heller ikke et tab. Det begynder stille og roligt at give mening, og det er jo noget, der bliver mere og mere af, siger medejeren.

Og selvom der for mange lurer mørke skyer i horisonten, ser det indtil videre ud til, at de mørke skyer forbliver i baggrunden hos Titan Nedbrydning A/S.

- Vi ser fortrøstningsfuldt på det hele i de næste par år. Vi har ikke lige mærket en masse til noget nedgang. Vi har masser at lave, men omvendt er vi også klar på nogle nye spændende opgaver, siger Heino Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For at blive Børsen Gazelle skal en virksomhed leve op til en række krav fra dagbladets side. Eksempelvis skal minimum fire regnskaber være offentliggjort.

Bæredygtighed betaler sig ikke - endnu

Se også:

Bæredygtighed betaler sig ikke - endnu

Derudover skal væksten i nettoomsætningen være positiv i hvert af de fire år, Dagbladet Børsen måler over.

Væksten over hele perioden, som er fire år, skal minimum være hundrede procent, altså en fordobling.