Lyt til artiklen:

M.J. Eriksson inviterer til Den Store Maskindag

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Abonnementsartikel

Dagen foregår i Roskilde med ønsket om at styrke netværk og samarbejde i branchen - og at nørde entreprenørmaskiner.

Hos jord- og anlægsentreprenøren M.J. Eriksson glæder hele organisationen sig til Den Store Maskindag til september.

Arrangementet blev sidst afholdt i 2017 og har siden været udskudt, blandt andet på grund af Covid-19. Men nu er tiden oprandt, og det glæder logistikansvarlig hos M.J. Eriksson, Kristina Hyttemads, der står bag arrangementet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Den Store Maskindag bliver afholdt i Nymølle Stenindustrier. Pressefoto.

- I vores branche går det stærkt med udviklingen og derfor er maskindagen en kærkommen mulighed for at se de nye, spændende maskiner, som vores leverandører og samarbejdspartnere kan tilbyde, siger Kristina Hyttemads i en pressemeddelelse.

- Samtidig kan vi mødes med kolleger og tage familiens yngste med, så de også kan opleve, hvad mor eller far arbejder med til daglig, siger hun.

Maskinafdeling arrangerer

På dagen vil der være mulighed for at både børn og voksne kan komme helt tæt på maskinerne, og der vil være mulighed for at prøve en minigraver.

Hele dagen er en god blanding af netværk, hygge og maskinelt nørderi, skriver M.J. Eriksson. Ifølge administrerende direktør, Stig Munch-Jensen, afspejler det entreprenørens ånd.

- Dagen er arrangeret af vores maskinafdeling, hvor nogle ildsjæle har lagt sig i selen for, at vi andre kan opleve maskinerne på tæt hold og få branchens andre aktører i afslappede og venlige rammer, siger han og forsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sådan arbejder vi også i M.J. Eriksson - tonen er uformel, men vi er dybt dedikerede i vores arbejde.

Samme fremmøde som sidst

Der var op mod 2500 besøgende til arrangementet i 2017, og i år forventer jord- og anlægsentreprenøren som minimum samme fremmøde.

Råstofchef: Lokale interesser og bureaukrati forsinker gravetilladelser i årevis

Se også:

Råstofchef: Lokale interesser og bureaukrati forsinker gravetilladelser i årevis

Det tæller både M.J. Erikssons ansatte, deres familier og venner, samarbejdspartnere, leverandører og andre maskininteresserede.

Den Store Maskindag bliver afholdt i Nymølle Stenindustrier i Roskilde lørdag 9. september fra klokken 10.00-16.00.

M.J. Eriksson køber Cat dozer nummer 100

Se også:

M.J. Eriksson køber Cat dozer nummer 100

M.J. Eriksson er en af landets største jord- og anlægsentreprenører med mere end 700 fagligt specialiserede ansatte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden blev grundlagt i 1945 af Mogens Jørgen Eriksson og er stadig familieejet den dag i dag med kontorer i de største byer og byggepladser i hele landet.