Lyt til artiklen:

Johs. Mertz køber Slagelse Maskinforretning

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Abonnementsartikel

New Holland omstrukturerer sit forhandlernet øst for Storebælt. Johannes Mertz køber Slagelse Maskinforretning.

Johannes Mertz udvider forretningen og køber Slagelse Maskinforretning. Det skriver Johannes Mertz i en pressemeddelelse.

- Vi er naturligvis meget glade og stolte over, at New Holland har valgt os som deres fremtidige forhandler øst for Storebælt. En opgave vi går til med samme respekt for kunder og medarbejdere, som da vi for godt to år siden overtog Johs. Mertz, siger direktør Gert Klitgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke kun landbrugssegmentet, men også entreprenørmaskinerne fra New Holland bliver Johannes Mertz ansvarlige for øst for Storebælt.

Købet gælder fra 1. marts 2024, og Johannes Mertz overtager maskinforretningen med både medarbejdere, værdier, kundedatabase og andre forpligtelser.

- Det er med glæde, at vi nu ser en yderligere styrkelse af New Holland forhandlernetværket, hvor Johannes Mertz med overtagelsen af Slagelse Maskinforretning sikrer kontinuiteten og kvaliteten i New Holland forhandlernetværket øst for Storebælt. Konsolidering og teknologisk udvikling sker hurtigt både hos vores kunder og ikke mindst i vores produktsortiment og forventningerne til vores forhandlernetværk forandres hastigt i takt med dette. Vi er glade for at se, at de stærke kompetencer hos både Johannes Mertz og Slagelse Maskinforretning samles under en organisation og vi ser frem til de muligheder dette bringer, lyder det fra forhandlerudviklingsansvarlig Lars Borg CNH Industrial Danmark.

Johannes Mertz kommer desuden igen til at være til stede på Bornholm, og arbejder hårdt på at finde det rigtige setup på klippeøen.