Lyt til artiklen:

Tromlesorterer til recycling tromler derudad

00:00
Hastighed: ???x
02:27

Abonnementsartikel

Den 17 tons tunge tromlesorterer kan klare op til 170 kubikmeter i timen og har selvjusterende fødebånd, som sørger for, at tromlen ikke overfyldes.

Recycling-virksomheden Gemidan A/S tromler derudad med Komptech Nemus 620, men det er virksomheden ikke ene om.

Adm. direktør hos Aksel Benzin A/S, Claus Benzin, oplever stor efterspørgsel på tromlesorteren, både blandt danske og svenske virksomheder. Det skriver firmaet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gemidan A/S har fire behandlingsanlæg i Danmark, og i Tulstrup i Nordsjælland bliver tromlesorteren blandt andet brugt til at lave biobrændsel og kompost ud af have/parkaffald.

- Det er et pålideligt anlæg med den rigtige kapacitet og ikke så meget hokus pokus. Nemus starter op hver gang, og så kører den bare. Jeg har heller aldrig oplevet, at den er gået i står, fortæller Søren Nielsen, maskinfører hos Gemidan, i pressemeddelelsen.

Sorterer tonsvis af jord

Bare 15 kilometer sydpå er tromlesorteren også at finde hos Lynge Naturgødning ApS, hvor anlægget sorterer tonsvis af jord hver uge.

rich-media-2
Tromlesorteren sorterer stenene fra jorden hos Lynge Naturgødning ApS. Pressefoto.

- Den har virkelig været super til vores behov, og der er masser af plads i fødekassen. Vi bruger den til at sortere stenene fra jorden, så vi får den helt fine muldjord, og den er også god til at lave kompost og topdressing, siger Peter Ortmann Nielsen fra virksomheden.

- Og så tager det kun 10 minutter at skifte sold på den. Det var faktisk noget af dét, vi købte Nemus 620 på: At den er så let at have med at gøre, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Båndet bliver trukket

Anlægget arbejder også hos blandt andre Champost ApS i Thy og hos århusianske Kredsløb A/S, der på få år har købt tre Nemus 620 af Aksel Benzin A/S.

Ny praksis for aflæsning af jord ved Nordic Waste førte til kraftig acceleration af jordskred

Se også:

Ny praksis for aflæsning af jord ved Nordic Waste førte til kraftig acceleration af jordskred

Hvorfor anlægget er populært, giver Claus Benzin sit bud på her:

- Det skal være nemt, hurtigt og fleksibelt at sortere grønt affald. Og Nemus 620 tikker alle boksene, siger han og uddyber:

- Anlægget har en stor fødekasse, kan klare op til 170 kubikmeter i timen og har selvjusterende fødebånd, som sørger for, at tromlen ikke overfyldes. Og så bliver båndet trukket, ikke skubbet, så det glider nemt, selvom materialerne er våde og tunge.