Lyt til artiklen:

Kvistgård-entreprenør med rekordregnskab

00:00
Hastighed: ???x
02:11

Abonnementsartikel

Zøllner A/S satte ny indtjeningsrekord i 2023.

Når både top- og bundlinje er fordoblet - godt og vel - i årsregnskabet for 2023 i forhold til året før, så er der ikke noget at sige til, at ledelsen i entreprenørvirksomheden Zøllner A/S anser resultatet for tilfredsstillende.

"Selskabet har i regnskabsåret formået at udvikle nye aktivitetsområder samt uddanne og fastholde medarbejdere, hvorfor kapacitetsudnyttelsen har været særdeles tilfredsstillende. Der har været en god vækst i selskabets hovedforretningsområder, og selskabet har en god ordrebeholdning for 2024. Selskabet har sikret sig et fodfæste i markedet, hvor der efterspørges selskabets kompetencer", lyder det i ledelsesberetningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nettoomsætningen, der er steget år for år de seneste fem år, tog noget af et spring fra 317 millioner i 2022 til 640 millioner kroner sidste år. Bundlinjen fulgte pænt med, idet resultatet før skat steg fra 37 millioner i 2022 til 88 millioner sidste år.

rich-media-3
Stifter og koncerndirektør Karl Johan Zøllner. Arkivfoto: Torben Jastram.

"Årets aktivitet og resultat er højere end forventet. Den positive udvikling skyldes tildels, at selskabet har udviklet sine forretningsområder samt, at markedet efterspørger selskabets kompetencer. Selskabets risikostyring af både produktionen og entrepriserne har tillige bidraget til et bedre resultat end forventet", skriver ledelsen videre.

Forventninger til 2024

For indeværende år ser det også godt ud for Kvistgaard-entreprenøren. Aktiviteterne indenfor LAR, forsyning og kystsikring forventes at medføre en øget aktivitet i 2024.

"Med en ordrebeholdning på mio. DKK 600 og tilgang af nye ordre i begyndelsen af 2024, har selskabet skabt grundlaget for de kommende år. Selskabet forventer på baggrund heraf en overskudsgrad i 2024 i niveauet 9 - 12 procent", lyder det fra Zøllners ledelse.