Abonnementsartikel

Diesel-elektrisk model er både billigere og stærkere end tidligere modeller.

Større mængder, lavere brændstofforbrug og færre slitagefejl. Det er nogle af fordelene ved sorteringsanlæg LS 1202 fra Maskin Mekano, der er en af de typer, CBS Wearparts i Herlufmagle importerer til det danske marked for knusning og sortering.

- Jeg solgte tre anlæg sidste år og har yderligere tre på vej hertil. Kundernes tilbagemeldinger er meget positive, så jeg tror dette anlæg har mere potentiale i Danmark, siger Claus Buch fra CBS Wearparts, der importerer anlæg fra svenske Maskin Mekano til det danske marked.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et kvalitetsprodukt

Jeg solgte tre anlæg sidste år og har yderligere tre på vej hertil. Kundernes tilbagemeldinger er meget positive, så jeg tror dette anlæg har mere potentiale i Danmark.

Indehaver Claus Walsted Buch

CBS Wearparts

Maskin Mekanos modeller er specielt udviklet til det nordiske marked, og er ifølge Claus Buch et virkeligt kvalitetsprodukt inden for segmentet.

- Det er gennemtænkt og solidt. Ingen tvivl om det. Først og fremmest er LS 1202 med det lave brændstofforbrug et mere 'grønt' produkt, og det giver samtidig en økonomisk gevinst, siger han med henvisning til, at tilbagemeldingen fra en af kunderne er et dieselforbrug på 3,5 - 4,5 liter i timen, hvor andre maskiner let kan bruge over 15 liter i timen.

Calus Buch påpeger samtidig, at LS 1202 har diesel-elektrisk værk modsat de fleste andre modeller med diesel-hydraulisk værk.

- Man slipper for, at en hydraulikslange ligger og skraber mod metal og på den måde er udsat for slitage. Det er der ingen problemer med her. Desuden er det på denne model udelukkende sigten, som vibrerer. På mange andre anlæg er det hele maskinen, som vibrerer - og det giver naturligvis større risiko for mindre brudskader og generel slitage, siger indehaveren af CBS Wearparts til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kapaciteten firedoblet

Selvom LS 1202 bruger mindre brændstof, så er det et anlæg med stor kapacitet.

- Senest har jeg solgt en model til Sophienholm Grusgrav ved Tølløse, hvor man lige nu laver grus til den nærliggende motorvejsudvidelse. Her har kunden fortalt mig, at man ved højproduktion har klaret over 200 tons i timen. Deres tidligere sorteringsanlæg tog blot 50 tons i timen.