Abonnementsartikel

J. Hvidtved Larsen medbringer et bredt sortiment til Kloakmessen 2016.

En slamsuger på sin messestand under Kloakmessen bliver det ikke til i denne omgang for J. Hvidtved Larsen, men ellers bliver kloakfolket ikke skuffet, hvis de gæster virksomhedens stand.

Der vil blive fremvist masser af TV-inspektionsudstyr, blandt andet en TV-vogn komplet med integreret udstyr, kabeltromler med selvkørende styrbar traktor til inspektion af rørledninger, og de besøgende kan desuden selv prøve et lille skubbekamera i et rørsystem, og selv erfare hvordan kan komme gennem eksempelvis en vandlås.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil sikre flere opgaver

Et af de firmaet, som allerede har besøgt J. Hvidtved Larsens produktprogram er Sørensens Kloak & Slamsugning. De har investeret i en Hvidtved Larsen slamsuger med integreret TV-udstyr for at sikre flere opgaver hos både private, kommuner og virksomheder.

Opgaverne er mangeartede, og det går hurtigt med at løse dem, da der ikke skal tilkaldes en TV-vogn. Sørensens Kloak har investeret i TV-udstyr i forskellige størrelser, der dækker rørdimensioner fra 20 til 500 mm. Rausch Delta skubbekameraet sidder på en transportabel kabeltromle med 80 meter rørål, som er enkel at tage med sig. Kameraet skubbes gennem rørene, og det drejbare kamerahoved er udstyret med en anordning, der gør, at kameraet kan styres op i sideledninger.

Slamsugeren er også udstyret med en Rausch Alpha kabeltromle, der med en selvkørende styrbar traktor inspicerer rørledninger fra 100 til 500 mm. Det bliver hos Sørensens Kloak og Slamsugning brugt til større kommunale rørsystemer til lokalisering af rørbrud, rørskaller, udsivning, trærødder og markering af grenrør og tilslutninger eller bare til at analysere den generelle tilstand på rørsystemet. Systemet kan udvides til at kunne inspicere endnu større dimensioner. Kamerasystemet kan fjernstyres trådløst op til 40 meter fra slamsugeren. Selve styreboksen fra førerkabinen kan monteres direkte på Alpha kabeltromlen.

Kunderne kommer igen

TV-inspektionsudstyret består også af et minCord skubbekamera med en diameter på 13 mm.

- Kombinationen af udstyr gør, at det er nemt og hurtigt at lokalisere rottehuller, tilstopninger, vand- og fugtskader, skadedyr under gulve og i sidste uge fandt vi faktisk en rævegrav under et sommerhus, fortæller Jens Sørensen, ejer af Sørensens Kloak & Slamsugning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kamerasystemerne er udstyret med en sender, så kamerapositionen kan markeres på terræn, og dermed kan for eksempel en underjordisk rørskade markeres på gulvet eller i terrænet, så der kan graves ned for udbedring. Efter en opgave bliver der oftest sendt dokumentation i form af en rapport med tilhørende billeder og video. Et krav fra mange kunder og især forsikringsselskaber.

- Vi får stor ros for dokumentation og billedkvalitet, og det er med til at kunderne kommer igen, og vi får nye opgaver, siger Jens Sørensen.

TV Inspektionsudstyret kan også bruges til at kortlægge rørsystemer, efterprøve ældre tegninger, gennemtjekke nye systemer og finde skjulte brønde.

Afhængig af behov kan slamsugeren udstyres med forskellige skubbekameraer, kabeltromler, traktor med fjernbetjening og i kabinen kontrolskærm og PC udstyr.

- Jeg bruger udstyret dagligt og også i weekender, og mit forretningsområdet udvides hele tiden, fordi jeg har kameraer med. Lige nu overvejer vi en DTVK certificering, så vi også kan løse store afleveringsopgaver for kommunerne, siger Jens Sørensen.