Det er - efter lokalforholdene - næsten vindstille i det nordvestlige hjørne af Jylland. En 150 tons Hitachi-gravemaskine står i alt sin vælde stille på Hanstholm Havn, mens projektchef Mogens Pedersen peger ud langs molen, mens han fortæller, hvor der skal ske ændringer.

Det er på ingen måde ukendt land for Mogens Pedersens arbejdsgiver, storentreprenør Aarsleff, når opgaven byder på havnebyggeri. Alligevel er udvidelsen af Hanstholm Havn en lidt anden størrelse, end mange andre projekter.

- Alene økonomisk er det en stor opgave, siger Mogens Pedersen om havneudvidelsen til en halv milliard kroner.

Aarsleff vandt i efteråret entreprisen sammen med blandt andre VG Entreprenør fra Lemvig, der er et af Aarsleffs datterselskaber. Sammen introducerer de en ny type sikring af molerne mod havet. I hvert fald i danske projekter. Såkaldte Cubipods er valgt som værn mod havet.

1400 meter nye moler

Ledelsen bag Hanstholm Havn har store ambitioner. Den nordvestjyske havn vil være Europas største inden for konsumfisk. Men havnen har en begrænset størrelse, for "baglandet" er allerede fyldt op med virksomheder. Og høje klitter gør, at det ikke er muligt at inddrage mere jord til havnen.

- Vi laver 160.000 kvadratmeter nyt bagland, som havnen kan udvikle sig på, siger Mogens Pedersen.

Konkret bliver det nye land skabt øst for den eksisterende havn. Til det skal der ligeledes laves en ny mole, som bliver omkring 1000 meter lang. Den eksisterende mole bliver delvist fjernet bagefter.

Molen, på den anden side af indsejlingen, bliver bevaret. Man bygger en forlængelse af molen, som strækker sig cirka 400 meter ud i vandet på grænsen mellem Vesterhavet og Skagerrak.

2500 betonklodser

Sidstnævnte mole er praktisk talt Nordvestjyllands hjørne. Høje, kraftige bølger tæsker derfor hele året ind på bølgebryderen. Det sætter sine krav til byggeriet og ikke mindst materialerne.

Her har Aarsleff valgt en - i hvert fald i Danmark - ny løsning. Cubipods er store betonklodser fra den spanske producent Sato. Klodsernes udformning med pyramidestubbe på hver flade skulle gøre dem mere holdbare, end traditionelle betonklodser. Samtidig sikrer pyramidestubbene, at klodserne låser sig fast i hinanden og ikke bliver slået rundt af bølgerne.

De mindste af klodserne er godt to meter på hver side og vejer cirka 15 tons. De største vejer omkring 30 tons. I alt skal 2500 Cubipods støbes og fordeles ud på vestmolen.

Fra Sydeuropa til Hanstholm

Klodserne er velkendte som materiale til kystsikring i Middelhavsområdet, men i Danmark er de et ubeskrevet blad. Derfor har Hanstholm Havn bestilt en række test på Aalborg Universitet. I et bassin i et nyt testcenter har studerende og forskere bygget de to kommende moler i størrelsen 1:50. Her bliver de udsat for bølger, svarende til det, man kender fra Hanstholm.

Bølgerne, der sendes af sted mod molerne, svarer til de, der vil ramme molerne ved en såkaldt 100-års hændelse. Altså med en kraft, som man i gennemsnit kun regner med rammer én gang per 100. år.

Sæsonarbejde

Arbejdet på især vestmolen er udfordrende. De kraftige bølger vanskeliggør arbejdet, og de begrænser også tidsrummet, hvor der kan arbejdes.

- Vi har tre år til entreprisen. Men det er langt fra hele året, vi kan arbejde på molerne. Vi forventer at kunne være i gang derude fra april til omkring september. Så vil bølgerne og strømforholdene ikke tillade mere, siger Mogens Pedersen.

Kernestenslaget, som er molernes fundament, bliver lagt ud i en bredde på omkring 80 meter. Molerne bliver ni meter over havets overflade.