Abonnementsartikel

Den franske hovedstad er lige nu centrum for Europas entreprenørbranche, hvor Intermat trækker omkring 200.000 mennesker til.

Intermat, Paris: 1500 udstillere fylder adskillige haller og tusindvis af udendørs kvadratmeter i Paris Nord Villepinte ikke langt fra lufthavnen Charles de Gaulle.

Selvom franskmændene er klart i flertal, når det kommer til de besøgende, er udstillerne derimod overvejende mere internationale, oplyster Intermat. Således er omkring 70 procent af udstillerne - svarende til godt 1000 styk - såkaldte ikke-franske.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Danmark er også repræsenteret med en håndfuld virksomheder. Hvor mange danskere, som gæster Intermat, har Maskinteknik ikke kunnet få oplyst, men tallet skulle være nogle hundrede.

Milliarder på vej

I Danmark er der fart på i bygge- og anlægsbranchen, og sådan ser det også ud i det meste af verden. Men der er tilsyneladende mere arbejde i horisonten.

Som noget nyt har arrangørerne præsenteret den første Intermat Construction Observatory. Her har man undersøgt en række bygge- og anlægsprojekter, som er i støbeskeen i 12 land i Europa, Mellemøsten og Afrika.

Ifølge rapporten, er der projekter på bordet i de 12 lande for intet mindre end 1500 milliarder euro frem mod 2030 og 2040. De er forskelligt fra land til land, hvor langt fremtidsplanerne går.

I Europa er der projekter i gang eller på vej for 935 milliarder euro, står der i rapporten. Det ser altså ud til, at der også fremover vil være nok at rive i, men man må formode, at en stor del af projekterne ikke er endeligt vedtaget endnu i de forskellige lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er måske derfor, at antallet af udstillere har rundet 1500 mod "blot" 1410 i 2015, hvor seneste udgave af Intermat foregik. For tre år siden oplevede man en tilbagegang i antallet af besøgende. 183.000 besøgte Intermat i 2015, hvilket var cirka 8,5 procent færre en i 2012, hvor omkring 200.000 kom forbi.