Abonnementsartikel

Kronprinsesse Marys Bro tager for alvor form i disse måneder. Som et af de meget synlige beviser på det, skyder broens V-formede bropiller nu op af Roskilde Fjord.

De første af i alt 16 bropiller, som skal bære Kronprinsesse Marys Bro, er nu bygget færdige og bryder fjordens vandoverflade. Arbejdet blev sat i gang foråret, hvor Maskinteknik kiggede forbi.

Brodækket er også begyndt at blive monteret på bropillerne inde på land, og hen over sommeren vil monteringen af brodækket også nå bropillerne til vands. Alle bropillerne forventes færdige omkring november i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De 16 bropiller bliver formet som store V'er, og ovenpå dem bliver brodækket samlet af i alt 492 betonelementer. Hver af bropillerne hviler på et fundament, som igen er funderet på fire lange betonpæle, som er boret ned i havbunden til de dybtliggende kalklag. Derfor er de længste fundamentspæle 47 meter lange.

Aktiviteten er høj på byggepladsen, hvor entreprenørens folk hver dag bliver sejlet ud til pramme på fjorden, hvorfra arbejdet med broen foregår.