Abonnementsartikel

Ritchie Bros. er kendt for deres enorme auktioner med tusindvis af maskiner og udstyr. Over 2600 enheder blev solgt over to dages auktion i Holland.

37+ millioner euro. Godt 275 millioner kroner. Det var resultatet, da Ritchie Bros. i sidste uge holdt auktion i hollandske Moerdijk lidt syd for Rotterdam.

Over 2600 enheder blev solgt på auktionen, hvor 1900 bydere fra 87 lande deltog. I alt havde 320 ejere udstyr til salg. På auktionslisten kunne man finde mere end 215 gravemaskiner, 125 tromler, 85 læssere, 10 dozere, 20 dumpere, 355 lifte og 230 lastbiler og varebiler. Derudover kunne man finde udstyr i alle afskygninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På trods af det store salg, så er der ikke længe til næste auktion i Holland.

- Forsendelserne er allerede begyndt at komme ind til vores næste Moerdijk-auktion, som finder sted i april lige efter den verdensberømte Bauma-messe i München, siger Diederick van Haselen, som er regional salgsmanager for Ritchie Bros.

Kan man ikke vente til april med endnu en kæmpeauktion fra Ritchie Bros., er der alene i denne uge tre auktioner med entreprenørgrej. Den ene er i Spanien, mens de to andre er i USA - i Denver og Chehalis syd for Seattle. Til sammen har de tre auktioner små 7000 varenumre til salg.