Lyt til artiklen:

Carsten Raundahl: Rekordregnskab med bæredygtigt aftryk

00:00
Hastighed: ???x
03:09

Abonnementsartikel

Raundahl og Moesby har gennem 2021 speedet op for implementering af en række tiltag under den bæredygtige paraply, blandt andet grønt regnskab, mindre byggeaffald og præcise beregninger for CO2-udledning.

Med en stigning i omsætningen på knap 300 millioner til i alt 1,25 milliarder kroner har Raundahl og Moesby sat ny omsætningsrekord. Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab for 2021 for den aarhusbaserede koncern.

Også bundlinjen fulgte særdeles godt med, da resultatet før skat for første gang havnede på et trecifret millionbeløb, nemlig 101,5 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Samtidig har vi haft en rekordstor ordreindgang gennem året. Nogle af disse sager er allerede igangsat og vil derfor bidrage til omsætningen i indeværende regnskabsår, der således vil overgå omsætningen i 2021, fortæller CEO Carsten Raundahl.

Klimaregnskab

Gennem de senere år har ledelsen hos Raundahl & Moesby taget en lang række større og mindre skridt i en mere bæredygtig retning, og klimaregnskabet er seneste store tiltag mod en mere bevidst og ansvarlig fremtid for koncernen.

- Den første version af et klimaregnskab for Raundahl & Moesby knytter sig til regnskabsåret 2020, og med det seneste regnskab er vi kommet rigtig langt, fortæller Carsten Raundahl.

Vi ved nøjagtigt, hvor meget CO2 vores byggerier udleder helt fra råstofudvinding over selve byggeriet til ejendommens fulde levetid.

CEO Carsten Raundahl, Raundahl og Moesby

Koncernen kender nu sin egen udledning. Dermed kan virksomheden give konkrete forslag til, hvad der kan gøres for at trække byggeriets samlede udledning i en mere bæredygtig retning, fastslår direktøren.

- Vi ved nøjagtigt, hvor meget CO2 vores byggerier udleder helt fra råstofudvinding over selve byggeriet til ejendommens fulde levetid. Det giver os en detaljeret viden om de største klimagevinster og -syndere, siger Carsten Raundahl og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har desuden i det forgangne år etableret et samarbejde om biodiversitet med Aarhus Universitet og ansat en forsker med speciale inden for området. Hun hjælper os med at finde løsninger, der understøtter biodiversiteten i vores projekter, og vi har allerede gjort os de første erfaringer inden for området. Som det jo ofte viser sig, kan biodiversitet, æstetisk og anlægsøkonomisk sagtens gå op i en højere enhed, blot man griber emnet rigtigt an fra starten, siger direktøren.

Mindre affald

På to af byggerierne har Raundahl og Moesby affaldssorteret i op ti 10 forskellige fraktioner samt målt omfanget af de enkelte fraktioner.

- Det har været en stor succes og styrket samarbejdet på byggepladserne. Vi udbreder det nu til alle de projekter, hvor det er praktisk muligt og forventer en betydelig reduktion af den del af affaldet fra vores byggepladser, som enten afbrændes eller sendes til deponi, fastslår Carsten Raundahl.

En del af forklaringen på den store vækst skal findes i det faktum, at en lang række byggerier er at en stribe bygherrer i løbet af året uopfordret har udtrykt deres anerkendelse af afleveringsniveauet uden mangler.

- Det giver en dobbelt tilfredsstillelse. Dels er det altid godt at aflevere til kundens tilfredshed, dels betyder et begrænset efterløb, at vi meget hurtigt kan lade bemandingen på en afsluttet sag gå videre til den næste sag, siger han til Maskinteknik.