Lyt til artiklen:

Klar til Rørcenterdagene for 19. gang

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Abonnementsartikel

De populære messe er tilbage den 14. og 15. juni på Teknologisk Institut i Høje Taastrup.

Rørcenterdagene afholdes hvert andet år, og i år er det 19. gang messen løber af stablen.

I 2023-udgaven har arrangørerne besluttet at droppe det store udstillingstelt, og kun køre med udendørs stande. Det har dog ikke ændret på tilslutningen til udstillingen, der har været rigtig stor i år, og allerede i april meldte arrangørerne alt udsolgt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med 102 udstillere fordelt på 159 stande bliver der masser at kigge på og mange udstillere har allerede meldt ud, at de har nyheder med. Alle udstillere har tilknytning til vand- og afløbsbranchen og viser de nyeste løsninger og teknologier indenfor for hver af deres områder om udstyr, materiel, materialer og erfaringer vedrørende nyanlæg, renovering af vand- og afløbssystemer, spildevandssystemer, brønde, dæksler, pumper, diverse tanke, spulevogne tv-inspektionsudstyr klimatilpasning og meget mere.

Rørcenterdagene henvender sig til alle med interesse for vand- og afløbsteknik og klimatilpasning herunder kloakmestre, entreprenører, rådgivere, producenter samt personer, der er ansat i forsyningsselskaber eller i den offentlige administration og alle øvrige personer, der har interesser inden for denne branche.

3.000 besøgende

Teknologisk Institut forventer mere end 3000 besøgende til udstillingen, hvoraf langt de fleste vil være fra virksomheder, forsyninger og kommuner, kloakmestre, entreprenører og alle andre der på en eller anden måde arbejder med byernes kloakering og regnvandshåndtering.

På Rørcenterdagene 2023 er der udover udstillingen planlagt 2 konferencer, 2 rundvisninger og en innovations Bazar.

Der er gratis adgang og vi kræver ingen registrering til udstillingen, der er åben.