Inden længe begynder den ene betonbil efter den næste at bakke ind på en nabomark til Silkeborg Forsynings anlæg, som ligger på toppen af byen.

Når sluserne først åbner, går betonarbejdet i gang. Oven på det 6.690 kvadratmeter store fundament skal der stå to spritnye anlæg, som om lidt over et år skal levere varme til forsyningens omkring 58.000 fjernvarmekunder i området.

- Der bliver rigtig meget aktivitet, når de først går i gang. Der bliver tre-fire betonsjak, som skal lave hver deres opgave herude, fortæller projektchef for afdeling Varme i Silkeborg Forsyning, Mogens Lyhne, til Maskinteknik.

Mål om CO2-neutralitet

Som så mange andre er Silkeborg Forsyning, som Silkeborg Kommune ejer, i en omstillingsproces med en målsætning om at opnå CO2-neutralitet hurtigst muligt og senest i 2030.

Strategien til at nå dertil indebærer flere faser. Første fase var at etablere en 50 megawatt elkedel på det eksisterende kraftvarmeværk, som nu er udført og i drift. Nogle af de næste skridt er at bygge to yderligere forsyningsanlæg på nabomarken.

- Vi laver et 22 megawatt luft til vand varmepumpeanlæg, og så laver vi et 20 megawatt biomassekedelanlæg samtidig. Det er sådan set det, de to byggefelter skal bruges til, siger projektchefen.

Ned i fire meters dybde

Byggefelterne blev udført hen over sommeren af jordentreprenør M.J. Eriksson, hvor dumpere, gravemaskiner og dozere flyttede tusindvis af kubikmeter jord.

- Vi fik lavet nogle geologiske undersøgelser af byggefeltet derude. Vi havde godt en anelse om, at der var blød undergrund i området. De byggefelter hvor vi skal have bygningerne til at stå, der har vi været nede i fire meters dybde for at komme ned i noget, der kunne bære.

- Så vi har gravet al den bløde undergrund ud, og så har vi lavet en sandpude, siger Mogens Lyhne.

Silkeborg Forsyning er bygherre på projektet. Foto: Tina Moesgaard.

I forbindelse med byggemodningen blev der udgravet cirka 13.200 kvadratmeter muldjord og 26.300 kubikmeter lerjord. Sandpuden består af cirka 30.000 kubikmeter sand.

Se også:

Første grabfuld jord markerede begyndelsen på nye anlæg til fjernvarme

- Vi vidste, at der skulle graves store felter ud og flyttes rigtig mange kubikmeter jord. Dermed kunne vi spare lidt tid, siger projektchefen.

En god udfordring

I uge 42 går bygningsentreprenørens folk i gang med at støbe fundamentet til luft til vand varmepumpeanlægget og til biomassekedelanlægget.

Når fundamentet er støbt, fortsætter arbejdet med bygningerne og derefter selve anlæggene.

- Vi har givet os selv en god udfordring og kører de to projekter parallelt. De skal være i funktion ved årsskiftet fra 2024-2025, så vi kan udnytte dem i fyringssæsonen, der kommer der.

- Det skal gå forholdsvis tjept. Det hele skal klappe for, at det kan lade sig gøre. Men det satser vi i hvert fald på, siger Mogens Lyhne.

Forsyningen når alle Silkeborg Kommunes omkring 100.000 borgere på tværs af fjernvarme, drikkevand, håndtering af affald og rensning af spildevand.

M.J. Eriksson var entreprenør på jordopgaven. Foto: Tina Moesgaard.