Lyt til artiklen:

Femern-projektets FLC-Village har nu plads til 1.344 beboere

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Abonnementsartikel

På lidt mere end to år er antallet vokset fra ingen beboere til knapt 1.200 i FLC-Village.

I takt med at byggeriet af Femern Bælt-tunnelen skrider frem og behovet for medarbejdere på projektet stiger, så vokser antallet af beboere i FLC-Village også. Hovedentreprenøren på Femern Bælt-projektet, Femern Link Contractors, FLC, sørger for indkvartering i FLCVillage med plads til 1.344, hvor antallet af beboere nu er tæt på at runde 1.200.

- Vi tilbyder medarbejderne enkeltmandsværelser med eget toilet og bad, high-speed wifi og køleskab. Derudover er der fællesområder i hver blok. Der er blandt andet etableret træningscenter, fysioterapi og et selvbetjeningssupermarked, fortæller Village-manager Jens Tornager, der har ansvaret for driften af FLC-Village, som på mange områder ligner hoteldrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Village-manager Jens Tornager. Pressefoto.

Medarbejderne tjekker ind og får tildelt et værelse ved ankomst, og de tjekker ud igen ved afrejse.

- I perioden hvor medarbejderne bor i Village, får de måltider tre gange i døgnet i vores 4 kantiner, hvor vi kan bespise i alt 1.200 personer i timen. Det betyder, at vi skal lave op mod 4.500 måltider mad om dagen. Derudover sørger vi løbende for rent sengetøj, rengøring og vask af arbejdstøj, fortæller Jens Tornager.

Hidtil har FLC-Village haft en lokal underleverandør til at levere mad til medarbejderne, men netop nu arbejdes der på, at gøre et 88 kvadratmeter stort køkken til at tilberede varm mad klar til brug, udover det eksisterende 500 kvadratmeter koldkøkken, så de mange måltider kan laves i FLC-Village.

Selvom beboerne i FLC-Village er på arbejde en del af tiden, så har FLC i samarbejde med andre gode kræfter i lokalsamfundet tilbudt medarbejderne mulighed for aktiviteter i fritiden.

- Medarbejdere har været til håndboldkampe i Maribo, der har været arrangeret fodboldturneringer, bordtennisturneringer, aktivitetsdage og musikarrangementer. Vi planlægger i øvrigt også at sørge for gudstjenester, fortæller Jens Tornager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FLC-Village blev indviet i august 2021.

- Det har været sjovt og hektisk at få bygget hele logistikken op i FLC-Village, og jeg forventer ikke, at de kommende 3-4 år, hvor der er fuld gang i projektet, bliver mindre hektiske, siger Jens Tornager.
Ordnede boligforhold for alle ansatte er en vigtig del af at skabe trivsel og et sundt arbejdsmiljø på Femern-projektet, hvorfor entreprenørerne på projektet er forpligtet til at stille en passende boligmulighed til rådighed for dem, der ikke med rimelighed kan pendle.