Lyt til artiklen:

Nordic Waste har opgivet kampen

00:00
Hastighed: ???x
01:18

Abonnementsartikel

Miljøvirksomheden har tirsdag trukket sig fra arbejdet med at stoppe jordskredet. Nu forsøger Randers Kommune at håndtere den alvorlige situation.

Tilsyneladende næste uden varsel standsede Nordic Waste tirsdag formiddag arbejdet med at forsøge at standse den truende udvikling på grunden. Det skriver TV2 Østjylland

Randers Kommune har i stedet overtaget styringen sammen med en række entreprenører. Man forsøger ihærdigt at standse udviklingen, hvor jorden truer med at ende i nærliggende Alling Å.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nordic Waste i kapløb med tiden: Jordmasser bevæger sig med én til to meter i timen

Se også:

Nordic Waste i kapløb med tiden: Jordmasser bevæger sig med én til to meter i timen

Hvorfor Nordic Waste har kastet håndklædet i ringen er lidt usikkert, da virksomheden ikke ønsker at svare på spørgsmål fra pressen. Noget tyder dog på, at man har vurderet, at det er for farligt at opholde sig på grunden.

Randers Kommune har ifølge TV2 Østjylland kastet sig ud i en nødplan, hvor man vil forsøge at omlægge cirka 300 meter af Alling Å. Den skal føres under Gammel Århusvej og løbe på den østlige side af vejen.

- Der skal arbejdes for fulde hammer i døgndrift, for alt afhængigt af, hvor hurtigt jorden kommer, har vi to til tre døgn at løbe på, sagde direktør Jens Heslop fra Udvikling, Miljø og Teknik i Randers Kommune tirsdag til tv-stationen.