Lyt til artiklen:

Nu er Storstrømsbroen landfast ved Masnedø

00:00
Hastighed: ???x
01:31

Abonnementsartikel

Arbejdet med at transportere materialer og værktøj ud til arbejdsstederne bliver meget lettere, nu hvor broen er landfast i begge ender, og man kan køre det derud.

Entreprenøren SVJB har nået endnu en milepæl på den nye Storstrømsbro. Broen er nemlig nu landfast med Masnedø.

Hejsetårnene er blevet monteret helt tæt på Masnedø, så brodrager-element G19-20 N kunne komme op og lukke hullet med brodragerne bygget på land ved Masnedøs kyst og så broelementerne i Storstrømmen. Nu er brodrageren så hejst på plads, og broen er dermed landfast ved begge kyster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu er hullet mellem brodæk på land og over vand lukket, og vi har en landfast bro på begge sider af Storstrømmen. Det er en rigtig god start på det nye år. Når brodelene er landfaste, bliver det meget nemmere at transportere materialer og værktøj ud til arbejdsstederne. Fremover kan entreprenøren køre det til arbejdsstedet uden at være afhængig af en båd, så anlægsarbejdet bliver både nemmere og hurtigere, siger projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet.

Siden oktober 2023 har broen været landfast på Falster, og broen bliver hele tiden længere og nærmer sig pylonen i midten af Storstrømmen.

- Efter nytår blev broelement 10-11S hejst op på Falstersiden, så vi har fået to nye broelementer op i første halvdel af januar. Det kan jeg kun være godt tilfreds med, siger Niels Gottlieb.