Hele bysamfund med bygninger, biler og mennesker skyllede væk, da det nordøstlige Japan i marts 2011 efter et stort jordskælv blev ramt af en gigantisk tsunami, som kostede næsten 20.000 menneskeliv.

De hårdest ramte byers kloaksystemer kunne naturligvis heller ikke holde til de massive vandmasser, når bølger på næsten ti meter skyllede hen over dem. Mange steder blev de smadret af trykket og forsvandt ud i oceanet. Maskineri, elektriske installationer og pumper ved opsamlingssteder og rensningsanlæg blev ødelagt.

Andre steder blev hele rensningsanlæg mere eller mindre skyllet væk fra jordens overflade. 12 rensningsanlæg var så ødelagte, at de længe ikke kunne bruges.

- Kloakker udnytter tyngdekraften, så rensningsanlæg, septiktanke og pumpestationer ligger som regel lavt i landskabet og ganske tæt ved kysten. Derfor er de naturligvis ekstra udsat ved en katastrofe af det omfang, forklarer professor Takeshi Yamauchi fra Tokyo Universitet i en rapport om tsunamiens umiddelbare konsekvenser for kloaksystemet fra 2011.

I Miyagi-amtet, det hårdest ramte amt, blev i alt 192 kilometer kloakrør ødelagt, og man blev nødt til at anmode tusinder af husholdninger inde i landet, som ellers ikke direkte var berørt af tsunamiens ødelæggelser, om frivilligt at lade være med at bruge deres toiletter. Hele det forår var der mange improviserede havelokummer i hele landsdelen.

Sårbart system

Det tog flere år, før systemet var genetableret efter tsunamien. Forklaringen er, at når kloakrørene bryder sammen under jorden, så falder de øvre jordlag sammen, og bygningers fundamenter eller vejes asfalt oppe på landjorden skrider.

- Det gør det vanskeligere for reparationsarbejdere at komme til og udskifte eller udbedre rørene, forklarer Takeshi Yamauchi.

Af samme årsag blev alle de midlertidige barakker, der på kort tid blev smækket op til de hundredtusinder, der var blevet hjemløse, og hvor der stadig i dag bor over 100.000 mennesker, udstyret med lokale kloakanlæg med septiktanke.

Ingen drømmer selvfølgelig om at bygge en kloak, som vil kunne modstå så massiv en tsunami som den, der ramte Japan i 2011. Men de problemer, der opstod, illustrerer tydeligt, hvor sårbart det japanske kloaksystem er over for mere almindelige tyfoner, kæmpe regnskyl og oversvømmelser, som rammer forskellige dele af landet hvert eneste år.

Den samlede årlige nedbør i Japan er dobbelt så stor som verdensgennemsnittet, men langt de største mængder er koncentreret i nogle meget voldsomme regnskyl i tyfonsæsonen, typisk i sensommeren og efteråret.

- Særligt i bysamfund, der er dækket af beton, hvor stormregnen hurtigt løber af, spiller kloaksystemet en vigtig rolle i et beskytte byerne mod oversvømmelser, hedder det i en gennemgang af det japanske kloaksystems historie, som Japan Sewage Works Association har lagt ud på internettet.

For det første kontrollerer man de vandmængder, der løber ind og ud af systemet, så det fungerer som en slags indenbys dæmning. Og for det andet har man i de store bysamfund i Tokyo og Osaka udviklet et internt radarsystem, der hele tiden registrerer, hvor meget regnvand der er på veje og fortove, og hvor stor en kapacitet systemets pumper har, så man kan forsøge at lede vandet derhen, hvor det gør mindst skade.

Samtidig udvider man kloakrørenes diameter, hvor behovet er størst, hver gang de alligevel skal udskiftes eller repareres.

Længe undervejs

Tokyos husstande er i dag tæt ved at være 100 procent dækket af et kloaksystem, men det var først i 1995, at man kunne prale af at have opnået det. I landet som helhed er tallet 73,7 procent.

Japan har i dag 420.000 kilometer kloakrør og cirka 2000 større eller mindre rensningsanlæg eller andre anlæg til at behandle kloakvandet. Det fremgår af en fremlæggelse, som Tomoya Tsunei, der i dag arbejder i Hyogo-amtets tekniske forvaltning, i 2012 sammen med nogle af sine medstuderende fra Kyoto Universitet havde lavet til ved en konference i Lissabon.

Det allermeste af Japans kloaksystem er imidlertid først etableret i årtierne efter Anden Verdenskrig. I 1972 dækkede kloaksystemet stadig kun 17 procent af landets husstande, og så sent som i firserne og begyndelsen af halvfemserne oplevede man åbne kloakker, når man gik rundt ad de smalle gader i mange mellemstore japanske provinsbyer.

I de 23 centrale bydele i selve Tokyo, hvor der i alt bor 12 millioner mennesker, er der i dag lagt 15.800 kilometer kloakrør med tværsnit, der rækker fra 25 centimeter til otte en halv meter. Rørene er lavet af beton, PVC og tegl.

Typisk er de anlagt meget dybt i undergrunden, længere nede end gas- og vandforsyning, afløb, kabel-tv og metrolinjer, og derfor skal de ældste af rørene være meget akut ødelagte, før kloakvæsenet får lov til at genere trafikken ved at grave sig ned i en travl hovedfærdselsåre for at komme ned og udføre en reparation.

Udskiftninger

I de senere årtier har man derfor været langt fremme - også internationalt - i udviklingen af nye metoder til at forstærke og udskifte kloakrør uden de store udgravninger.

Ofte sprøjtes der en PVC-plastikmasse ind i det eksisterende rør, som lægges hen over utætheden og lapper røret indefra på den måde. Andre gange anlægger man et nyt riflet rør parallelt med det gamle beskadigede rør. På den måde kan kloakvæsenet lade kloakvandet løbe gennem det gamle rør, indtil man til allersidst piller det ud af systemet og erstatter det med det nye rør.

Den sidste metode giver mulighed for helt at udskifte røret med et rør med en større diameter, hvis det er det, man gerne vil.

- Normalt er det et kæmpe projekt at grave en hel vej op - især hvis det er en travl og befærdet gade. Men med disse metoder handler det blot om at hejse det nødvendige udstyr ned til arbejderne gennem en nedgangsbrønd under et dæksel i fortovet. Det kræver også mindre mandskab, har Yoshifumi Takahashi, direktøren for Tokyo bys kloakafdeling, udtalt til nyhedsbureauet Kyodo.

- Denne metode har den fordel, at vi kan lægge kloakrør ud, mens kloakvandet stadig løber, forklarer han.