Abonnementsartikel

Et nyt projekt skal spare penge på vejvedligeholdelse ved at sætte personbiler til at indsamle data om vejnettets tilstand.

Nye personbiler kommer med flere og flere sensorer, der indsamler data i løbet af kørslen, som gør selve køreoplevelsen bedr for føreren. Men nu skal datamængden også hjælpe os andre til en bedre køreoplevelse.

Innovationsfonden har investeret 12 millioner kroner i projektet LiRA, der vil udnytte de data til løbende og automatisk at måle tilstanden af det danske vejnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Det er ambitionen, at nyskabelsen i dette projekt vil lede til en revolution af tilstandsmålinger af danske veje. Derudover vil der løbende kunne analyseres udledning af støj og CO2, som kan anvendes i vedligeholdelsesstrategier, siger Matteo Pettinari, der er specialist i Vejdirektoratet og projektleder på LiRA-projektet.

Gennem udvikling af en matematisk model, der kan udpege skader på veje, er ambitionen, at det skal revolutionere måden, vejinfrastrukturen bliver vedligeholdt på.

Innovationsfonden håber, at det vil føre til store besparelser, fordi skader blvier taget i opløbet.

Projektet er et samarbejde mellem Vejdirektoratet, GreenMobility A/S, DTU Byg, DTU Compute og Sweco Danmark A/S.

Innovationsfonden har investeret 12 mio. kr. i projektet, som har et samlet budget på 18 mio. kr. Projektet skal løbe i ca. 3,5 år.