sonsoreret-indhold

Abonnementsartikel

Det kan være svært at forudsige, hvornår man har brug for en fagforening eller a-kasse. Oftest er det noget, man aldrig håber at skulle få brug. Men som du nok ved, så kan vi alle stå i en situation, hvor vi får brug for det.

Ledighed, sygemelding eller chikane på jobbet, alle kan være gode grunde til at melde sig ind i en fagforening, så du kan få den støtte, du har behov for i svære tider.

Alle fag fortjener en fagforening. Det gælder også for en maskintekniker. Måske tænker du, at fagforeninger og a-kasser kun er noget for arbejdsløse humanister, pædagoger eller lærere. Men sandheden er, at vi alle kan ende i en situation, hvor vi har behov for en fagforening på den ene eller den anden måde. Og selvom du måske sidder sikkert i jobbet nu, så ved du aldrig, hvad fremtiden bringer.

Derfor skal du være medlem af fagforening

Skulle du pludselig stå uden arbejde, så er en fagforening og a-kasse din bedste mulighed for at sikre en indkomst, mens du skulle gå ledig. Der kan være mange grunde til, at arbejdsløsheden rammer. Måske bliver det firma, du arbejder for, ramt af konkurs, måske bliver du nødt til at sygemelde dig på grund af stress, eller også kan du blive ramt af nedskæringer på budgettet. Dem på gulvet er altid de første, der ryger i svinget.

En fagforening med tilhørende a-kasse er din mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Du kan få rådgivning og sparring, så du kan klæde dig på til at komme ud i arbejde igen. Derfor handler det om at finde en fagforening, der forstår den branche, du arbejder i, og hvordan markedet ser ud for jobs inden for feltet. For en maskintekniker vil det være oplagt at vælge en fagforening som 3F, men der findes også fagforeninger, der egner sig til alle og ikke skelner med fagspecifikationer.

Maskinteknikere, foren jer

Der er selvfølgelig en god grund til at fagforeningerne eksisterer. Måske har du aldrig haft behov for støtten, men fagforeninger er din stemme på arbejdsmarkedet, når arbejdsgivere får lov til at sætte dagsordenen. Som lønmodtager i en virksomhed står man ofte alene over for arbejdsgiveren, og derfor er det vigtigt, at fagspecialister som maskinteknikere står sammen med andre håndværksuddannede i kampen for bedre løn, vilkår og rettigheder på arbejdsmarkedet.

Siden midten af 1800-tallet har fagbevægelsen kæmpet for bedre vilkår for arbejderen i Danmark. Gode og rettigheder som ferie, weekender, ligeløn, barsel og arbejdsskadeforsikringer er alt sammen noget, der er blevet kæmpet for. Det vi måske tager for givet på arbejdsmarkedet i dag, har ikke altid være så givet, som vi går og tror. Derfor er det vigtigt, at vi værner om vores historie, uanset hvilket felt vi arbejder inden for.

På Arbejdermuseet i København kan du lære meget mere om arbejderens historie i Danmark. Det gælder også faget for maskinteknikere, der tidligere har arbejdet under hårde og ofte farlige vilkår med arbejdsskader til følge. Historien kan lære os meget mere om nutiden, end vi lige går og tror.