Abonnementsartikel

Den danske producents program inkluderer også løftere, som tilsluttes maskinens hydraulik.

Vakuumløftere er langt fra nogen ny teknologi. Med blandt aktørerne er danske Al-Vac Construction, som tidligere i år overlod al forhandling til Erenfred Pedersen A/S.

Herigennem er det muligt for entreprenøren at få en vakuumsuger, der kan benyttes til et stort udvalg af entreprenøropgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vakuumløfterne fra Al-Vac er dansk producerede og gennemtestede for at sikre en pålidelig og ikke mindst sikker anvendelse. Derfor er vi glade for at kunne meddele, at vi er blevet eneforhandlere, siger Morten Dysted, produktansvarlig for Al-Vac Construction hos Erenfred Pedersen A/S.

Hydraulisk vakuumløfter

Har man en maskine, hvor løftekapaciteten i en batteridrevet vakuumløfter ikke er tilstrækkelig, anbefaler Morten Dysted vakuumløfteren Cosmo 2000 ud af et større udvalg af Al-Vac vakuumløftere.

- Denne kører ikke på batteri, men på maskinens hydraulik. Vakuumløfteren kan monteres på gravemaskiner og andre hydrauliske maskiners skovlfæste for optagning og nedlægning af små og store byrder op til 2000 kg. Det helt unikke ved Cosmo 2000 er, at man fra førerkabinen kan dreje sugekoppen med last uendeligt i begge retninger, og via et 12 V udtag for tilslutning af en fjernbetjening kan rotere 360 grader.

Al-Vac Cosmo 2000 tilsluttes entreprenørmaskinens hydraulikudtag ved hjælp af ½" RG lynkoblinger for drift af vakuumpumpen. Dette betyder, at man som operatør ikke skal gøre noget fysisk, hvis det drejer sig om en normal løfteopgave, og derved kan man klare stort set alle operationer fra maskinens kabine.

Vakuumløfteren er udstyret med en "kattepote", der gør det let at ansuge eksempelvis fliser, uanset hvor og hvordan de måtte ligge. "Kattepoten" absorberer derudover stød og chokpåvirkninger som følge af fejlbetjening og skåner herved både gravearm, sugekop og byrde.