Abonnementsartikel

ScanMek 2016 skal gerne byde på nye rekorder målt på antallet af besøgende og solgte maskiner.

Rekorder er til for at blive slået, og når Scantruck 22.-23. januar afholder sin årlige maskinudstilling ScanMek, er der igen rekorder i sigtekornet.

- Nøgternt set var det helt klart for optimistisk, da vi satsede på at sætte nye rekorder på ScanMek 2015 i januar. Det burde ikke kunne lade sig gøre igen-igen at få flere besøgende og sælge mere på en weekend, end vi allerede havde gjort på den foregående messe. Men det umulige viste sig muligt, og vi er altid klar til at udfordre rekorderne. Dermed er det også os selv, vi udfordrer med ScanMek 2016, siger Henrik Kirketerp-Møller, salgschef hos Scantruck A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er uforbederlig optimist, og udviklingen i ScanMek viser, at han har noget af have optimismen i. År for år har Scantruck-folkene sat næsen op efter mere. De er gået målrettet efter, at den næste ScanMek altid skal være bedre. Samme tilgang kendetegner version 2016.

Det burde ikke kunne lade sig gøre igen-igen at få flere besøgende og sælge mere på en weekend, end vi allerede havde gjort på den foregående messe. Men det umulige viste sig muligt, og vi er altid klar til at udfordre rekorderne.

Henrik Kirketerp-Møller

salgschef hos Scantruck A/S

Succes forpligter

- På ScanMek 2015 havde vi besøg af lige i omegnen af 4.000 gæster, og vi solgte maskiner for 23,5 millioner kroner. Det var nye rekorder, som faktisk rystede os selv. Men år for år hænger ScanMek stadig bedre fast som tradition i maskinfolkets bevidsthed. Og selvfølgelig kan vi gøre det igen - og lidt til, erklærer Henrik Kirketerp-Møller og fortsætter:

- Succes forpligter. Det er vi klar over. Derfor véd vi også, at vi skal byde på en ScanMek, som det er værd at køre efter. For et par år siden inviterede vi for første gang et bredt udsnit af Scantrucks faste leverandører til at være med på ScanMek. Det blev en succes fra første færd. På den kommende ScanMek i januar scorer vi så hattrick og tilmed med flere både producenter og importører af tilbehør end tidligere.

Traditionen tro vil der på ScanMek være et stort udvalg af de maskinmærker, som Scantruck importerer og forhandler. Det drejer sig om teleskoplæssere fra franske Manitou, hele Komatsus program af små og store entreprenørmaskiner samt Atlas-Weycor og Mustang på programmet for mini- og midilæssere. I den helt tunge ende af spektret byder Scantruck på store knusere og sortere fra McCloskey.