Abonnementsartikel

Ny serie af vendbare kølevinger fra Flexxaire klar i Danmark.

Det er godt tre år siden, OM Maskiner ApS i Holbæk fik etableret en import og forhandling i Danmark af vendbare kølevinger fra canadiske Flexxaire. Udviklingen har været tilfredsstillende, siger Ulrik Larsen fra OM Maskiner:

- Salget har været rigtig fint. Nogle maskinproducenter kan levere samme løsning fra fabrikken, mens mange andre leverandører køber løsningen hos os og monterer lokalt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til mindre maskiner

Han var selv til stede under Bauma 2016 i München, hvor han på Flexxaires stand kunne fremvise den nyeste 500-serie.

- Den henvender sig til minilæssere og lignende maskiner med små motorer under 50 hk. Grundlæggende er den nye serie til alle, som har en maskine, der med jævne mellemrum har brug for at få blæst køleren ren, siger Ulrik Larsen.

Løsningen har variable vingepositioner, som regulerer sig selv efter motorens temperatur. Med i installationskittet følger også en timer, så man selv kan indstille aktiveringen.

- Typisk sælger vi den samlede løsning til en maskinforretning eller et værksted. De monterer Flexxaire på både traktorer og entreprenørmaskiner. Der medfølger også en adapterplade til at montere løsningen på motorens remskiver. Pladen passer præcist til den maskine, man skal bruge den til, siger Ulrik Larsen.