Abonnementsartikel

En bristet slange på en gravemaskine betød, at den tabte skovlen, som dræbte en 25-årig mand, der befandt sig under gravearmen.

En 25-årig mand fra Himmerland mistede 19. januar livet i en arbejdsulykke på en gård ved Hobro. Manden blev ifølge TV2 ramt i hovedet af en tung metalskovl fra en gravemaskine.

- Den 25-årige mand, som arbejder på stedet, sidder under en arm på en mindre gravemaskine. Pludselig sprænger den slange, der holder armen, og en meget tung metalskovl falder ned og rammer ham i hovedet, siger vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi ifølge Ekstra Bladet til TV 2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden blev erklæret død på stedet, og Arbejdstilsynet har nu overtaget sagen. Maskinteknik har været i kontakt med Arbejdstilsynet, der oplyser, at man har været ude at undersøge ulykken, men endnu ikke kan fastslå de nærmere omstændigheder. Maskinteknik følger op på sagen.