Abonnementsartikel

Kayser & Thorsen og Ramirent indgår et strategisk samarbejde, så kunderne kan få et bredere udvalg af maskiner - alt fra den lille jordloppe til en 50 ton gravemaskine.

Kayser & Thorsen leverer store anlægsmaskiner med og uden fører, og har 3 gange i træk været gazellevirksomhed med stor vækst. I 2017 omsatte virksomheden for 65 millioner kroner og har lavet overskud siden 2010. For at sikre fortsat vækst og en styrkelse af deres kundeleverancer, har Kayser & Thorsen indgået et strategisk samarbejde med Ramirent. Det skriver Ramirent i en pressemeddelelse.

- Vi kan se gode synergier - både i salgs- og kundenetværket - hvor vi kan tilbyde kunderne en langt mere komplet løsning. Vi har også et stærkt servicecenter, hvor vi håndterer vores maskinpark fra indlevering, eftersyn og udlevering efter såvel DRA- og ISO forskrifter, så kunderne altid kan være sikre på at materiellet serviceret og i sikkerhedsmæssig og driftssikkert høj stand, siger distriktschef Kenneth Larsen fra Ramirent A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For Kayser & Thorsen betyder det også at vi kan fortsætte vores vækst indenfor tungt materiel, og lade Ramirent supplere med de mindre maskiner - en win-win-win for os og kunderne, siger direktør Jacob Kayser fra Kayser & Thorsen A/S.

Ramirent har fået egen udlejningsplads på Kayser & Thorsens lokation i Vordingborg på Københavnsvej 344, så vi kan tilbyde hele palletten af store og små maskiner i tæt samarbejde, så kunderne får en samlet bedre løsning.

- På samme måde kan Ramirents kunder tilbydes større maskiner med og uden maskinfører via Kayser & Thorsens organisation, siger Kenneth Larsen som ser frem til at kunne servicere såvel kunder og Kayser & Thorsen i det nye samarbejde - på Sjælland, Fyn og Jylland.

Ramirent er en af Danmarks største udlejningsvirksomheder med kunder i entreprenørbranchen, industrien og det offentlige segment. Virksomheden er en del af den finske Ramirent Group, der er aktiv i ti lande. I Danmark består Ramirent af 130 medarbejder fordelt på 9 kundecentre over hele landet.