Abonnementsartikel

Finanskrisen kostede Hydrema meget i Frankrig, men nu vil den danske maskinproducent ind på markedet igen.

Intermat, Paris: Blandt 1500 udstillere på Intermat står tre gule maskiner fra Danmark. Hydrema er tilbage i Frankrig efter at have været ude i nogle år.

- Krisen ramte os i Frankrig, og vi droslede derfor ned for vores aktiviteter. Vi har ikke været på Intermat i mere end ti år af samme årsag, fortæller Simon Kofoed-Dam fra Hydremas stand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu er krisen ikke bare ovre, men opsvinget er massivt inden for branchen i store dele af verden - og det vil man benytte sig af hos den danske producent af store entreprenørmaskiner.

Krisen ramte os i Frankrig, og vi droslede derfor ned for vores aktiviteter. Vi har ikke været på Intermat i mere end ti år af samme årsag.

Simon Kofoed-Dam

Hydrema

Interesse for hjulgraver

På standen har Hydrema tre maskiner med - dumperen 912FS, hjulgraveren MX16 og den spritnye grave-læsser 906F, som Maskinteknik har været i Nordjylland og kigge lidt nærmere på.

Specielt hjulgraveren har standen gæster været interesseret i.

- Der er flere, som ikke var klar over, at vi havde den slags. Der har været rigtig god respons på den, så vi må se, om vi kan få hul igennem med den. Vi tager måske på en tur rundt henover sommeren, for at vise hvad vores maskiner kan, siger Simon Kofoed-Dam.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Frankrig har Hydrema for et lille år siden ansat en dansk/fransk sælger til at komme ind hos forhandlere.

Forsmag på dansk premiere

Intermat er samtidig første gang, Hydrema viser den nye 906F frem.

- Vi har kun haft den med rundt i forbindelse med, at vi skulle tage nogle billeder. Så vi ser frem til E&H, når vi endelig viser den frem i Danmark for entreprenørerne, siger Simon Kofoed-Dam.

E&H - Entreprenør og Håndværk - foregår 14. til 16. juni i Herning. Foruden at kigge forbi Hydrema og en masse andre udstillere, vil man kunne følge DBL, der er de nye DM for mekanikerlærlinge inden for entreprenørmaskiner.