Lyt til artiklen:

Doosan skal have nyt navn

00:00
Hastighed: ???x
00:59

Abonnementsartikel

Ovenpå Hyundais opkøb af Doosan Infracore, er det blevet besluttet, at producenten skal have nyt navn.

Doosan skal rebrandes med et nyt navn i 2023 som følge af Hyundais opkøb af maskinproducenten.

Det skriver Equipment World.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De har taget en snak med Todd Roecker, der er vice president growth initiatives for Doosan Infracore i Nordamerika. Han fortæller, at rebrandingprocessen er skudt i gang, og at det nye navn vil blive afsløret i forbindelse med den store amerikanske messe ConExpo i 2023.

Navnet kommer ikke til at have nogen umiddelbar relation til Hyundai, da man gerne vil køre de to brands separat som konkurrerende mærker, fortæller Todd Roecker. Han forventer, at det nye navn kommer til at stemme i med Doosans nylancerede "Concept-X," hvor producenten kombinerer kunstig intelligens og informations- og kommunikationsteknologi.

Navneændringen vil gælde globalt, men maskinerne fra Doosan får lov at beholde deres velkendte orange farve.