Lyt til artiklen:

Sweco vil hylde fremtidens talenter i bygge- og anlægsbranchen med ny pris

00:00
Hastighed: ???x
03:06

Abonnementsartikel

Sweco sætter spot på morgendagens talenter og deres bud på en innovativ, inspirerende og bæredygtig samfundsudvikling ved at uddele prisen Sweco Transform Award samt 50.000 kroner.

Det kræver nye ideer, nye visioner og tværfagligt samarbejde, hvis bygge- og anlægsbranchen skal løse samfundets udfordringer og skabe en mere bæredygtig fremtid. Og det kræver, at de skarpeste hoveder - unge som erfarne - deler viden, erfaringer og ideer.

Med det afsæt lancerer Sweco nu prisen Sweco Transform Award målrettet afgangsstuderende blandt arkitekter og ingeniører samt andre byggefaglige specialister på deres afsluttende studieår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen har til formål at anerkende og synliggøre et speciale eller afgangsprojekt, der bidrager med inspiration og nytænkende løsninger til en bæredygtig transformation af vores byer og samfund.

Projektet kan eksempelvis undersøge og beskrive nye tilgange og værktøjer til klimavenlig arkitektur, byggeri og infrastruktur eller komme med nye kreative bud på miljø- og energiløsninger, der sikrer vores byer, byrum og kyster for fremtiden.

- Mere end nogensinde har vi brug for at forene vores kompetencer på tværs af branchen for at løse de samfundsudfordringer, vi står overfor. Og vi har brug for nye impulser til at tænke nyt og visionært. Derfor sætter vi med denne årligt tilbagevendende pris nu spot på de unge talenter og den udvikling, som de selv er fremtiden i. Målet er at hædre et nytænkende projekt, der fremmer bæredygtig transformation, siger Dariush Rezai, CEO i Sweco.

Åben for indstillinger

Allerede nu er det åbent for indstillinger til Sweco Transform Award, der uddeles for første gang i september 2022. Alle ingeniør- og arkitektstuderende samt beslægtede studier kan indstille deres afgangsprojekt - så længe projektet beskæftiger sig med, hvordan vi transformerer samfundet i en mere bæredygtig retning. Med titlen som årets speciale eller afgangsprojekt følger en kontant anerkendelse på 50.000 kroner.

Årets finalefelt udvælges af et ekspertpanel fra Sweco. Vinderen kåres af en dommerkomité bestående af anerkendte bæredygtighedsspecialister fra branchen, der alle selv har den grønne omstilling af vores byer og samfund øverst på agendaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dommerkomitéen ledes af CEO i Sweco Dariush Rezai og består desuden af:

Harpa Birgisdóttir, professor i bygningers bæredygtighed på BUILD AAUDan, Johannes Pham, medstifter og bæredygtighedsekspert hos ejendomsudviklingsselskabet Home.Earth, Johan Hallgren Madsen, bæredygtighedschef hos NREP, Frederik Waitz Søborg, vicedirektør hos Green Building Council Denmark.

Vinderen offentliggøres ved en prisuddeling i slutningen af september med deltagelse af de indstillede finaleprojekter.

- Vi har mange unge talenter på vores uddannelsesinstitutioner, der brænder for at bidrage til samfundet og gøre en forskel med deres viden og evner. Prisen er en hyldest og en anerkendelse af dem og deres faglighed. Vi opfordrer alle studerende til at indstille deres specialer eller afgangsprojekter, og vi glæder os meget til at læse med og selv blive klogere, siger Dariush Rezai.