Lyt til artiklen:

Knap 300 dage uden ulykker med fravær

00:00
Hastighed: ???x
02:48

Abonnementsartikel

Entreprenøren M.J. Eriksson har i 281 dage undgået ulykker med fravær under byggeriet af letbanen i Ishøj.

Entreprenørfirmaet M.J. Eriksson fortjener ros for, at der ingen ulykker med fravær har været i hele perioden, hvor der er blevet arbejdet på letbanestrækningen i Ishøj.

Sådan lyder det fra borgmesteren i Ishøj Kommune, Merete Amdisen (S), i en pressemeddelelse fra kommunen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 281 arbejdsdage uden fraværsulykker er godt gået og noget, som andre arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen kan blive inspireret af. Det viser, at fokus på sikkerhed betaler sig, siger hun.

Kulturændring og evaluering

Som entreprenør på letbanebyggeriet er en af udfordringerne, at arbejdsområderne flytter rundt, og at medarbejderne hele tiden skal forholde sig til ny indtjening og nye rutiner - og det kræver et konstant fokus på risici, når det handler om at undgå arbejdsskader.

Derfor holder M.J. Eriksson møde hver morgen med introduktion og instruktion til dagens arbejdsområde og opgaver, så medarbejderne ved, hvad de skal være særligt opmærksomme på undervejs.

Det fortæller projektchef for Hovedstadens Letbane på strækningen i Ishøj, Ulrik von Voss.

- Derudover arbejder vi på den lange bane med en kulturændring. Eksempelvis med fokus på, at det er sejere at bruge hjælpemidler under tunge løft frem for at spille helt og løfte selv, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu lægges de første letbaneskinner i Glostrup

Se også:

Nu lægges de første letbaneskinner i Glostrup

Projektchefen tilføjer, at der også er fokus på at evaluere nærved-ulykker, som er hændelser, der var tæt på at gå galt, og hvordan det er muligt at forebygge, at sådanne hændelser sker igen.

- På den måde har medarbejderne hele tiden fokus på at passe på sig selv og hinanden og undgå ulykker, siger Ulrik von Voss.

Glæder bygherre

Forud for projektstart stillede bygherre på letbanen, Hovedstadens Letbane, krav om ekstra sikkerhedskurser og et højt niveau for opfølgning på ulykker og nærved-ulykker.

Derfor glæder det bygherren, at M.J. Eriksson er lykkedes med at undgå fraværsulykker på strækningen i Ishøj.

Milepæl nået med flytning af letbanebro

Se også:

Milepæl nået med flytning af letbanebro

- Vi vil gerne udfordre holdningen om, at ulykker bare sker i den her branche. Det er et usundt tankesæt, som gør, at det bliver for nemt at skære hjørner og se gennem fingre med ting, der i sidste ende kan skabe de farlige situationer, siger projektdirektør for Hovedstadens Letbane, Henrik Bendsen, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så vi understøtter en struktur, der gør, at vi er godt rustet til at tage en fælles dialog med vores entreprenører og deres medarbejdere om, hvordan vi sammen skaber et sikkert arbejdsmiljø på vores byggepladser og holder fast i, at man skal kunne løse sine arbejdsopgaver uden at komme til skade, slutter projektdirektøren.

Ifølge Arbejdstilsynet blev der i 2021 anmeldt 6.620 hændelser i bygge- og anlægsbranchen. Det er 1.741 flere end i 2015.