Lyt til artiklen:

Strømlinet forretning med yderligere fokus på bæredygtige maskiner

00:00
Hastighed: ???x
02:00

Abonnementsartikel

Maskinteknik har bedt en række af branchens fremtrædende aktører om at se tilbage på 2022 - og frem mod 2023. I dag er det administrerende direktør Bo Nørgaard fra JCB-importøren Reesink Construction Danmark.

Vi er naturligvis også påvirket af verdenssituationen med høj inflation og energikrise. Dette har for os betydet usikre prissætninger og svingende leveringssikkerhed. På trods af usikkerheden i markedet, følger vi fortsat vores strategi som blev lagt, da vi blev en del af Royal Reesink.

Som en del af strategien har vi i 2022 skiftet navn til Reesink Construction A/S. Vi er glade for at være kommet ud i markedet med vores nye navn og fortsatte fokus inden for levering af højkvalitetsmaskiner, reservedele og serviceydelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I marts 2022 åbnede vi Nordeuropas største JCB showroom og kompetencecenter i Ringsted, hvor der med stor succes har afholdt arrangementer og træninger med særligt fokus på elektrificerede maskiner samt et bredt udvalg af JCB's øvrige produktprogram.

Vi har optimeret vores eftermarkedsservice ved flere servicebiler på vejene, oprettelse af uptime-center og centralisering af vores reservedelslager. Med vores uptime-center kan vi monitorere vores kunders maskiner og derved være på forkant med potentielt kritiske advarsler og service. Dette sikrer en optimal driftstid og effektivitet for vores kunder.

Optimeringen af vores reservedelsflow betyder, at der kan bestilles reservedele frem til kl. 16.00 og vores montører har delene i bilen senest kl. 7 næste morgen. Dette er uanset om det er fra vores eget centrallager i Danmark eller fra JCB's centrallager i Holland.

Vi vil i 2023 fortsætte vores strategiske arbejde med fokus på bæredygtige maskiner, hvor vi kommer til at se nye elektrificerede modeller fra JCB. Derudover er JCB en af de førende i udviklingen af maskiner drevet på brint, som vi forventer at kunne bestille allerede i 2023.