Lyt til artiklen:

Ekstra fokus på spritnyt forretningsben til stort åben hus

00:00
Hastighed: ???x
01:56

Abonnementsartikel

Stoltheden over at blive ny dansk importør af Keestrack kommer til at skinne klart igennem, når AE Maskiner inviterer til åben hus denne fredag.

Der kommer masser af maskinglade mennesker til Randers på fredag. Sådan lyder den umiddelbare forudsigelse fra AE Maskiner forud for det stort anlagte åben hus-arrangement.

Sidste gang, der i øvrigt også var første gang, var der 2500 gæster forbi. Denne gang regner man med at byde mindst lige så mange gæster på grillpølser, fadøl og livemusik, lyder det fra Kasper Hougaard, der er daglig leder af lager-og reservedelsteamet hos AE Maskiner, men i denne tid har den helt store projektlederhat på i forbindelse med tilrettelæggelsen af arrangementet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Viser fremtiden frem

Øverst på plakaten på fredag, udover det store line-up af entreprenørmaskinerne fra Volvo, som AE Maskiner er landskendte for, står det nye forretningsben, som maskinhandleren fremover også vil satse stort på.

Randers-virksomheden er nemlig for nyligt blevet officiel Keestrack-importør, og i den forbindelse har man ansat den rutinerede branchemand Jesper Vinter som sælger med ansvar for segmentet.

rich-media-2
Til åben hus ruller den nyansatte salgschef, Jesper Vinter, tre spritnye eksemplarer af de store elektriske knusere og sorteringsanlæg fra Keestrack ind i AE Maskiners store lokaler på Bronzevej i Randers. Foto: Jacob Kaas.

Keestrack producerer moderne sorterings- og knuse anlæg, der er fuldt elektrisk drevne maskiner. Og det var navnlig potentialet i at sælge Zero emission maskiner, der fik Jesper Vinter med om bord hos AE Maskiner.

- Zero-emission-maskiner er fremtiden, og Keestrack er mange år længere fremme end de andre producenter, når det kommer til at kunne levere de elektriske løsninger, som branchen vil efterspørge fremover, fortæller Jesper Vinter, der havde sin første officielle arbejdsdag hos AE Maskiner den 1.april.

Siden har han knoklet på for at få tilrettelagt fremvisningen af tre forskellige Keestrack-modeller i forbindelse med åben hus arrangementet, der løber af stablen denne fredag fra 10-22.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg glæder mig rigtig meget både til at vise Keestrack frem og selvfølgelig til at hilse på hele branchen både gamle såvel som nye kunder, siger Jesper Vinter.