Lyt til artiklen:

Jysk asfalthold styrer vejrenovering i mål til tiden

00:00
Hastighed: ???x
03:17

Abonnementsartikel

Det er en stor fordel, at entreprenøren får mulighed for at indgå i projektet allerede i planlægningsfasen, siger projektchef.

I begyndelsen af sidste måned kunne Colas Danmarks' folk, som uge efter uge har arbejdet langs E45 mellem Vejle og Skanderborg, give sig selv et velfortjent klap på skuldrene.

Udførelsen tog i alt 16 uger, og dermed nåede folkene i mål til tiden, oplyser den landsdækkende asfaltentreprenør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Colas vandt styringsentreprisen i december sidste år, og selve arbejdet på strækningen gik i gang i marts i år og varede frem til slutningen af juni.

Det er det største projekt med BSM

Se også:

Det er det største projekt med BSM

På den cirka syv kilometer lange strækning stod Colas for at levere og udlægge 30.000 ton nyt, varmblandet asfalt. Derudover blev en del af strækningen udført som BSM, hvor den eksisterende affræsede asfalt er genanvendt til ny belægning. Det stod SR-Gruppen for.

Spændende og hektisk tid

Projektchef Ulrich Damgaard Sørensen fra Colas' afdeling i Horsens har været ansvarlig for projektet fra planlægning til aflevering.

Som styringsentreprenør på projektet betød det, at planlægningen med Vejdirektoratet allerede gik i gang i januar måned i år.

rich-media-3
Colas vandt styringsentreprisen i december sidste år. Foto: Colas Danmark A/S.

- Det har været en spændende - og til tider hektisk - tid på E45. Både for byggeledelse og medarbejderne på vejen, fortæller projektchef Ulrich Damgaard Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ikke noget nyt i, at tidsplaner på den slags projekter er meget stram, og at man som styringsentreprenør har mange opgaver, som skal koordineres og følges op på. Det har jeg prøvet mange gange. Det giver nogle lange arbejdsdage, især når man går i gang med selve udførelsen, fortsætter han.

Bedre mobilisering

Ifølge projektchefen er det en stor fordel, at entreprenørfirmaet får mulighed for at indgå i projektet allerede i planlægningsfasen.

ARBEJDSPLADSEN: Colas Danmark A/S

Se også:

ARBEJDSPLADSEN: Colas Danmark A/S

- Vi kan dels bidrage med vores viden og erfaring, og vi får mulighed for at mobilisere egne medarbejdere og underentreprenør på en langt bedre måde, siger Ulrich Damgaard Sørensen.

- Udførelsen - og resultatet - bliver derfor bedre. Især når vi som her har et godt samarbejde med bygherre, siger han.

Teamwork og fleksibilitet

Samarbejdet med bygherre, nye kolleger og Colas' underentreprenør har været helt i top, fortæller Ulrich Damgaard Sørensen. Han er forholdsvis ny i firmaet, og det intense arbejde var en god mulighed for at lære de nye kolleger og deres styrker at kende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når man har travlt, lærer man jo mange sider af hinanden at kende, og i Colas oplever jeg teamwork, fleksibilitet og humor, som betyder, at vi spiller hinanden bedre og får det til at glide meget nemmere, siger Ulrich Damgaard Sørensen.

rich-media-7
Dele af strækningen blev udført som Bitumen Stabiliseret Materiale. Foto: Colas Danmark A/S.

Regionsdirektør for Colas' vejprojekter i Jylland, Thomas Jørgensen, supplerer:

- Det var Ulrichs første store opgave i Colas, og han og hans team skal have stor ros for det succesfulde arbejde. Alle medarbejdere har bidraget, og vores jyske asfalthold skal have en særlig tak for deres fleksibilitet. De fortjener en god ferie, siger regionsdirektøren.