Lyt til artiklen:

Falster-entreprenør med solidt regnskab

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Abonnementsartikel

MSE Entreprise løftede både omsætning og overskud i seneste regnskabsår.

Nettoomsætningen landede på den gode side af en halv millard for MSE Entreprise A/S fra Nr. Alslev. Det viser det netop offentliggjorte regnskab for det forskudte regnskabsår 1.10.22 - 30.09.23.

Toplinjen steg fra 420 millioner kroner året før til 503 millioner i seneste regnskabsår. Bundlinjen fulgte pænt med, idet resultatet før skat endte på 37,9 millioner kroner mod 22,1 millioner året før. Dermed kunne selskabet præsentere en for branchen høj overskudsgrad på 8 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledelsen, som tegnes af direktør Jan Sørensen, finder årets resultat tilfredsstillende. Især fordi man havde forventet et lavere resultat.

"Resultatforventningen for regnskabsåret 01.10.22 - 30.09.23 var et et mindre fald i omsætningen, som følge af forventet mindre aktivitet, og dermed også et mindre positivt resultat i forhold regnskabsåret 2021/22. Målsætningen blev mere end opfyldt både som følge af øget aktivitet samt dækning på sagerne", lyder det i en regnskabsmeddelelse.

I det indeværende regnskabsår ser det også godt ud, og derfor forventer ledelsen at såvel omsætning som resultat før skat lander i nogenlunde samme niveau.

MSE Entreprise arbejder blandt andet med kloak- og forsyningsprojekter samt jord- og anlægs-projekter.