Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nordic Waste-konkurs kan fordyre anlægsprojekter
Det kan få store konsekvenser for bygge- og anlægsbranchen, at Nordic Waste af åbenlyse årsager ikke længere kan modtage overskudsjord fra projekter rundt omkring i landet.
- Det har længe været et problem at slippe af med jord i bygge- og anlægsbranchen. Det problem er blevet endnu større nu. Nordic Waste var en stor virksomhed, og når den ikke er der længere, så falder kapaciteten, men behovet er der stadig.
Sådan lyder ordene fra Torben Liborius, der er underdirektør i Dansk Industri og chef for Dansk Infrastruktur. Han forudser, at bygge- og anlægsprojekter vil blive dyrere i den nærmeste fremtid.
- Det bliver sværere og dyrere at slippe af med jord. Bygge- og anlægsprojekter kan blive forsinkede, nogle må måske stoppe, og de bliver med sikkerhed dyrere, siger Torben Liborius til DR.
Som følge af sagen om Nordic Waste har en række kommuner, der driver modtageanlæg, lukket midlertidigt for modtagelse af jord, mens det bliver afklaret, om alt er i orden.
- Det er fornuftigt. Men vi har brug for, at det snart kommer op og køre igen, siger Torben Liborius.
Han fortæller, at det typisk er de store, offentlige bygge- og anlægsprojekter, som bliver hårdest ramt, fordi der skal deponeres en del jord i forbindelse med eksempelvis byggeri af veje, metro og supersygehuse. Derfor lander regningen i sidste ende hos skatteborgerne.