Lyt til artiklen:

CG Jensen leverer beton- og stålentreprisen til nyt CO2 fangstanlæg

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Abonnementsartikel

Ørsteds kommende Carbon Capture anlæg ved Avedøreværket skal opfange og lagre CO2. Anlægget bliver et af de første af sin slags i Danmark og skal være med til at nedbringe Danmarks CO2 aftryk

- Det er en anlægstung byggeriopgave, der ligger perfekt til CG Jensen, da vi kan bringe stort set alle vores egenproduktionsenheder i spil - fra byggeri, stål og beton til ramning, jord, kloak & forsyning. Ydermere passer opgaven som fod i hose, da vi gerne vil bidrage med tiltag, der kan være med til at eliminere CO2 udledning, siger Jens Bastrup, divisionschef i CG Jensens division Byggeri.

CG Jensen skal som en del af opgaven opføre to relativt komplekse bygninger bestående af stål og beton samt en række omkringliggende betonfundamentplader. Endelig skal medarbejderne opføre flere tværgående rørbroer, der skal være med til at transportere CO2'en, når den efter en række processer bliver omsat til flydende form.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en teknisk udfordrende opgave, hvor vi blandt andet skal støbe kraftige konstruktioner i stor højde, og undervejs skal eksterne aktører ind med en del procesudstyr, inden vi kan lukke bygningerne. Vi har heldigvis haft mulighed for at præge projektet i en tidlig fase sammen med bygherrens rådgiver, hvor vi har udviklet et mere produktionsvenligt design, der skal eliminere risici og give bygherren Ørsted en større sikkerhed i forhold til tidsplanen, siger divisionschefen.

CG Jensens arbejder skal efter planen afleveres primo maj 2025.