"Sikre Veje" - hvis medlemskreds er virksomheder, der arbejder på vejen - er godt tilfreds med, at Vejdirektoratet i december løftede sløret for et meget stort driftsudbud på vejområdet. Udbuddet skal udvælge de virksomheder, der fra 2018 skal stå for den løbende drift af statens veje - renholdelse, reparation af asfalt, skilte og genmarkering af kørebaneafmærkninger. Det er offentliggjort så tidligt, at entreprenørerne har mulighed for at give feedback, lige som udbuddet lægger op til et øget samarbejde mellem kommunerne og Vejdirektoratet.

Formanden for Sikre Veje, divisionsdirektør Michael Stisen fra Arkil, peger over for Dagens Byggeri på, at markedet har efterspurgt en tidligere offentliggørelse af selve udbudsmaterialet for blandt andet at få tid til at se, om der kunne være nye kombinationer med andre områder, der kunne give værdi.

Begrænset tid

- Det har vi fået, men processen fra kort før jul og til 15. januar giver os meget begrænset tid til den feedback, som Vejdirektoratet ønsker. Når det er sagt, er det overordnet set meget spændende med så store og komplekse udbud, og det vækker hele det danske markeds interesse. Ved det seneste udbud var interessen fra udlandet stort set ikke tilstedeværende - og det forventer vi igen. Men det gør heller ikke noget. Det danske marked er kendetegnet ved at være velfungerende med mange virksomheder og en høj grad af konkurrence, siger Michael Stisen blandt andet.

Der er tale om et udbud i størrelsesordenen cirka 1,5 milliarder kroner fordelt over fire år. Til gengæld ærgrer det ham, at man ikke i højere grad holder fast i "matrix-udbud", hvor der kan bydes på kryds og tværs i forskellige kombinationer.

Bruger ikke optioner

Desuden savner han, at vedligeholdelsen af asfalten var med i det samme udbud. Det skyldes ifølge Michael Stisen budgetmæssige forhold:

- Det er ærgerligt, fordi vi i Danmark har nogle anlægsentreprenører med interesser inden for bygværker og asfalt, og det kunne give nogle nye indgange til at byde på opgaverne.

Vejdirektoratet har desuden fastholdt end ikke at overveje brugen af deres optioner, påpeger han:

- Det har ellers store fordele for både bygherre og entreprenør ved en forlængelse. Det er altid dyrt at starte op med nye entreprenører - det tager tid og det koster blod, sved og tårer. Muligheden for at udnytte, at der er skabt et godt samarbejde, og man har lært af hinanden, bliver afbrudt, når man starter forfra, siger Michael Stisen.

Bliver dyrere

Han understreger, at med meldingen om for anden gang ikke at bruge optionerne, tyder det på, at Vejdirektoratet en gang for alle har besluttet sig for ikke at anvende den mulighed:

- Det betyder, at man får kontraktperioder på fire år, hvor markedet byder på opgaverne af en fireårig løbetid. Når man skal foretage ret omfattende investeringer, betyder det noget, om man kalkulerer med en fire-, fem- eller seksårig periode. Det koster formentlig Vejdirektoratet dyrere priser, siger formanden for Sikre Veje.

Stokkemetoder

Samtidig advarer han mod, at Vejdirektoratet i det nye udbud fastholder stokkemetoder med kæmpebøder:

- Vejdirektoratet indførte sidste gang et bod system, som var astronomisk i forhold til, hvad vi tidligere har set. Det skal stort set ingenting til, før man idømmes en kæmpe bod i størrelsesordenen 50.000 kroner for relativt banale ting. Det er bagatelfejl, der udløser en bod, hvor man tidligere fik et gult kort, og så bragte tingene i orden. Det er et bod system, der ikke skal sikre, at entreprenøren bliver på rette spor, men en indtægt til Vejdirektoratet. Flere entreprenører har betalt bod over en tid i millionstørrelsen. Hvis det fortsætter, kommer det til at belaste kontrakterne. Som entreprenører har vi det, som de fleste mennesker - vi drives af at udføre et godt stykke arbejde, som vi brænder for, og vi motiveres af konstruktiv dialog og belønning for at tænke nyt og gøre vores yderste - ikke af straf og bøder, siger Michael Stisen.

Sparekrav

Han er også spændt på, om sparekravene fra Transportministeriet bliver udmøntet i udbudsmaterialet:

- Kommer de 100 millioner kroner, som Vejdirektoratet skal spare på området, også til at ramme driftsområdet, får vi formentligt en ringere standard langs de danske veje. Det er ikke nemt at spare på andet det æstetiske - trafiksikkerhed og kapitalbevarelse skal man altid afholde sig fra at spare på.