Abonnementsartikel

Fredag underskrev Lindø port of Odense A/S kontrakt på Lindøs havneudvidelse, som er 400.000 kvadratmeter havneareal og en kilometer kaj.

Lindø port of Odense A/S og et konsortium bestående af Jan de Nul VN fra Belgien og Züblin A/S fra Danmark har underskrevet en kontrakt på 350 millioner kroner på Lindøs havneudvidelse.

Udvidelsen omfatter 400.000 kvadratmeter havneareal og en kilometer kaj, som giver længe ventede udvidelsesmuligheder for havnens aktiviteter inden for både bulkvarer og maritim- og offshoreindustri.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konsortiet, som kalder sig JV Lindø port of Odense, har vundet udbuddet, som omfatter etablering af havneareal, kajanlæg samt en særlig heavy-load plade ved kaj, som bliver et særlig unikt element på den nye Terminal Nord på Lindø.

Denne heavy-load plade bliver 30 meter fra kaj og ind i land og 100 meter langs kaj, og er en massiv konstruktion, som er særligt egnet til placering af endog meget store mobil- og crawlerkraner.

Kraner til max-grænse

Heavy-load pladen konstrueres således, at alle kendte kommercielt tilgængelige mobil- og crawlerkraner kan bruges til max-grænsen af deres kapacitet på denne plade. Det betyder, at man ved projekter med meget store kraner og meget store og tunge emner kun behøver at udlægge støtteplader/køreunderlag under kranerne, og at kunder ikke skal lave individuel lastfordelingsopbygning ved hvert projekt, hvilket er en omfattende og omkostningsfuld midlertidig etablering på kajen.

Dermed vil heavy-load projekter på Lindø både kunne serviceres med den eksisterende 1200-tons-portalkran på Terminal Syd og fra 2020 med projektopstillede mobil- og crawlerkraner på Terminal Nord.

Udvikling af samarbejde

Hos totalentreprenørerne ZüblinN og Jan De Nul, der i fællesskab skal udføre projektet, er man begejstrede for samarbejdet med Lindø port of Odense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bestyrelsesformand for Züblin A/S, Jens-Henrik Nicolaisen, siger, at samarbejdet med Lindø port of Odense er en naturlig videreudvikling af det gode samarbejde Züblin allerede har med Odense Kommune som en del af Fra Gade Til By projektet.

- Vi er glade for nu at kunne udvide samarbejdet til også at gælde Kerteminde Kommune og Lindø port of Odense. Der er godt gang i investeringerne hos de danske havne, og det er et marked, som Züblin og Jan De Nul forventer sig meget af fremadrettet. Derfor er udvidelsen af Lindø port of Odense ekstra interessant for os, siger Jens-Henrik Nicolaisen.

Teknisk direktør for Züblins forretningsenhed Fundering & Anlæg, Thomas Bentsen, fortæller, at udvidelsen af Lindø port of Odense er et komplekst projekt, der bringer Züblins kompetencer i spil inden for anlægsbeton og fundering.

- I kombination med Jan De Nuls kompetencer inden for uddybning og landindvending har vi sammensat et stærkt team, som både har international ekspertise samt lokalkendskab til det danske marked. Udover den faglige ekspertise kræver det også maskinkraft, og her råder både Züblin og Jan De Nul over en massiv maskinpark, der gør os i stand til at løse opgaven, siger Thomas Bentsen.

Et tigerspring

Hos Lindø port of Odense er der også glæde over det samarbejde, som nu er blevet en realitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi igangsatte for knap ni år siden et projekt, som skulle udvide faciliteterne på Lindø, og i dag tager vi et tigerspring frem mod færdiggørelsen med denne kontrakt på den fulde etablering i ét ryk, siger Carsten Aa, administrerende direktør for Lindø port of Odense.