Abonnementsartikel
Den danske Cat-forhandler holdt Åbent Førerhus, hvor de besøgende kunne se lidt nærmere på ny teknologi fra den amerikanske producent.
Gæsterne havde mulighed for at se og prøve mange af Pon Equipments next generation gravemaskiner med de nyeste teknologier, - blandt andet vejesystem og maskinstyring.
Entreprenørfirmaet Munck lagde for nyligt en stor ordre hos Pon. Munck er på et par lufthavnsprojekter i Grønland. Nogle af maskinerne, som Munck har købt til dette projekt, var udstillet på pladsen og på værkstedet, for eksempel den store dumptruck 772G.
Formålet med arrangementet var at give maskinførerne mulighed for i praksis at prøve Cats teknologier af. Hele vejen igennem dagen og aftenen stod maskinførerne således klar til at blive den næste i rækken til at prøvekøre maskinerne.
Ifølge Pon, kunne mange af gæster konstatere, at den nye generation af minigravere sætter en ny standard i forhold til, hvad man har set tidligere på de små minigravere. Særligt joystickstyringen imponerede.