Abonnementsartikel

Ordrebogen hos NCC er blevet markant mindre, og omsætningen går i samme retning. Men indtjeningen bliver forbedret for andet år i træk, efter den svenske koncerns turnaround i 2018.

Der er igen fremgang på bundlinjen hos den svenske storentreprenør NCC, som også er blandt de største bygge- og anlægsentreprenører herhjemme.

Overskuddet før skat landede for hele 2020 på 1,281 milliarder svenske kroner mod 1,184 milliarder i 2019.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ordrebogen er dog sat på skrump. Den falder med små syv milliarder svenske kroner til 51,199 milliarder. Nedgangen skulle blandt andet skyldes mindre ordrer inden for infrastruktur.

Også omsætningen er mindsket. I 2019 omsatte koncernen for 58,234 milliarder svenske kroner. Sidste år faldt det til 53,922 milliarder.

NCC havde et skidt tredje kvartal i 2018, hvor store nedskrivninger var med til at trække resultatet i rødt. Det fik ledelsen til at foretage en række ændringer, som hurtigt fik effekt.

Blandt tiltagene var at frasælge dele af forretningen, som ikke passede ind i sammenhæng med koncernen øvrige fraktioner. Det betød herhjemme et frasalg af vejserviceenheden, som Arkil overtog.